«

»

feb 17

Print denne Indlæg

Weissenhäuser Strand am Winter

Inden turen gik mod Tyskland nåede jeg at få installeret Hyper-V på en ny Windows 2008 server og få flyttet serveren til den nye og hurtigere server, så der skulle gerne være mere “power” både på web og mail nu – det næste skridt bliver så at få en Windows 2008 server kørt op som en ny Domain Controller og få opgraderet domæne og senere Exchange/mail. Det bliver spændende.

Vel ankommet i Tyskland fik vi leget og plasket i badelandet og Sebastian nåede allerede på anden dagen at overvinde alle rutschebaner i børnebasinnerne.

IMGP0936badeland1

Efter en tur på den græske restaurant Akropolis i Oldenburg fik jeg afleveret Audi’en på Audi-værkstedet. Desværre var det som forventet en ny “steuergerät” der skulle til og sammen med olieskiftet i gearkassen ville sådan en reparation koste €1600 – i runde tal smed vi 12-15.000 efter den gear-reparation og nye bremser foran, men så skulle der helst heller ikke røres mere ved den før service til næste år. Så der blev ikke spekuleret mere i hverken Dansk Automatgear Teknik i Børkop eller i den tyske tekniker som jeg havde fået anbefalet. Til gengæld er der jo så garanti på reparationen hos Audi!

Vi var mange afsted i denne vinterferie og endte med at blive 17 personer i restauranten mandag aften – desværre skulle farfar, bedstemor Rita og Onkel P og Onkel K allerede hjemad tirsdag formiddag, hvorefter vi naturligvis endnu engang skulle i badeland.

IMGP0947badeland2

Sebastian var som sagt noget af en vandhund denne gang, så han skal nok komme godt efter det 🙂 

IMGP0959badeland3

 

IMGP0972badeland4

Lucas elskede det varme vand og plaskede rundt 🙂

Jeg fik også testet internetforbindelse i udlandet med Blackberry koblet op via Desktop software og der gik ikke mange minutter før en sms dukkede op med at jeg havde forbrugt 80% af den 400 kr limit der var som standard på mobilabbonementet – øv – dermed ville jeg prøve lidt gennem 3G-modemmet i min pc, hvor det ser ud til at prisen er en helt anden. Er det forskellen på taksterne på hhv. mobil og bredbånd er der vist ingen tvivl om at internet adgang gennem Blackberry som 3G modem i udlandet er et “no-go”.

En tur i Oldenburgs Famila supermarked udløste i denne uge et tilbud for en Cartrend OBD II diagnosedims til €50 og endnu billigere Capri Sonne juicebrikker end hos Fleggaard, som vi aflagde et besøg på vejen herned. Det endte dog med at jeg købte en anden diagnoselæser på nettet.

Planen var også at vi gerne ville have booket et par lejligheder i Weissenhäuser i sommerferien, men allerede på nuværende tidspunkt kunne de fortælle at alt var booket op i sommerperioden i år – sikkert pga. en kombination af det fantastiske vejr sidste sommer og at flere og flere danskere fuldt forståeligt besøger det populære resort.

IMGP0931badeland7

Herover kan I se hvorfor det er så populært – bare en lille bitte del af vandladet – legeland, som drengene kalder det 🙂

Om tirsdagen begyndte det at sne ret så kraftigt i Weissenhaus igen og efter sigende også lidt derhjemme i Danmark. Der var dømt jungleland efter at rundstykkerne var hentet tidligt fra morgenen, der var set et par tegnefilm og en tur til wellness centret for at udnytte deres gratis internetforbindelse lidt 🙂 Jeg havde efterhånden set en del folk trække i løbetøjet og tage en frisk morgentur i sneen, hvilket naturligvis minder mig om at der er et marathonløb i London der skal løbes næste år – og ikke mindst at NU NU NU må jeg se at komme i løbeskoene igen…

Lidt sne kan dog ikke stoppe os fra at gå i badeland – og Oliver var helt i sit es i år.

IMGP0948badeland5

Hvis ikke han kom susende ned af en af de mange rutschebaner…

IMGP1012badeland6

… så stod man hovedet i, under eller på vandet i et af bassinerne. Flere gange var vi nødt til at bede ham huske på at man ikke selv drøner rundt i sådan et stort badeland. Hans vinger begynde dog at gøre lidt ondt en dag og kombineret med en meget træt Oliver blev det selvsagt en meget “hyggelig” aften!!!

Da jeg kom hjem gik jeg lidt igang med serveren igen… På Windows 2003 server:

Kør \\windows2008serverdvd\support\adprep\adprep32.exe /forestprep
Kør \\windows2008serverdvd\support\adprep\adprep32.exe /domainprep

På Windows 2008 server:
Installer DS rollen
Kør dcpromo.exe
adprep-readonly-dc

Ændre masterroles til ny domain controller
Fra 2008 DC, kør ntdsutil fra en kommando prompt
•ROLES
•CO
•CO TO SERVER <nydc-navn>
•Q
•TRANS SC MA
Herefter kommer der et dialogvindue, så du skal klikke ja til

transfer-schemarole

og så 2 gange Q for at exit’e
Så kommer alt det sjove med MySQL, webservere og mail…

På vejen hjem fra Tyskland og min 14.000 kroners regning på Audi’en så jeg dog at lyset lyste i PRND.

IMG_7592-PRND-litJeg google’de mig frem til at det kunne have noget med gearolie og dettes filter at gøre, men det har jo netop være skiftet?! De fik straks en mail på værkstedet i Tyskland og nu må jeg hellere holde grundigt øje i de næste dage med hvad der sker.

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/weissenhauser-strand-am-winter/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>