«

»

apr 19

Print denne Indlæg

Vanilla Ice Ice baby – Sommer i april :)

Det blev weekend og dermed også havearbejde. Der er ved at være ryddet godt op og både mos, grene og sten er samlet sammen og kørt væk – så nu er det rigtig ved at ligne noget. Hvad det så helt præcis ligner, skal jeg ikke kunne sige… endnu ! Fredag startede med en drenge aften, da mor skulle i byen – og hvad andet kan man lave en vaske tøj og få gang i det udendørs tørrestativ – der er ikke noget som lufttørret tøj 😉 Vi fik også grillet et par pølser på terrassen inden den stod på Disney sjov og det obligatoriske slik !

grill_img_2290

Lørdag morgen løb jeg ti kilometer med BIK og det kunne godt mærkes det var en uge siden sidst. Om to uger er det jo Hald Sø løbet og hvis jeg er heldig slipper jeg til et arrangement på mandag på den gamle Østre Skole her i byen, hvor Marianne A. Søgaard fra DGI kommer og fortæller om træningsprincipper, ernæring og væskeindtagelse i forhold til løb. Det kunne jo være rart at vide, når jeg måske ender med at få løbet en maraton i år. Arrangementet er arrangeret af AK Kilen, hvor jeg har bestilt en klub jakke og t-shirt – nu mangler jeg så bare et nyt sæt bukser, men mon ikke der dukker et godt tilbud op et eller andet sted 😉 Når man har sagt DGI må man også sige Løb med DGI, som er et nyt landsdækkende program – hvad det helt går ud på kommer der sikkert mere om senere.

Jeg fandt nu ud af hhv. at sætte Wifi op på Nintendo DS samt at tage backup af originale Nintendo DS spil 😉 F.eks. kan spillet 0832 StarFox Command også bruges. Man er desværre dog tvunget til at bruge WEP Key kryptering på sit trådløse netværk, eller køre uden sikkerhed ! Det er nu vældig smart, så man kan samle alle drengenes spil på et SD kort og ikke behøver slæbe alle spillene med sig rundt.

nds_cartridges

Jeg går iøvrigt også stadig og håber på at Electrolux lancerer deres “Scan Toaster”, som var et spændende projekt i en konkurrence, der sagtens kunne gå hen og blive et hit. Tænk på alle de sjove ting man kunne brænde på sin toast til morgenmad – morgenavisen, dagens agenda eller måske blot et billede af sine børn eller ens udkårne. En ting er sikkert – kommer den på markedet til en overkommelig pris, så skal jeg i Imerco efter den. Hvis man ikke kan nøjes med Anders Mattesens nye film – sorte kugler, så kan man se frem til en klassisk trio, som kommer på det store lærred i 2010 som animationsfilm. Der er tale om Olsen Banden ! Skide godt, Egon !

scan_toaster

olsen-banden-paa-de-bonede-gulve

Drogba sendte også Chelsea i FA Cup finalen efter sejr over Arsenal den anden dag. I finalen på Wembley skal de møde enten Everton eller Manchester United.

Søndag var endnu en solrig dag og der blev arbejdet godt og grundig i haven indtil jeg begyndte at sprøjte med gift. Hvis nogen undrer sig over min korte løbetur i dag, er det kun fordi jeg var på stadion med drengene for at sætte en drage op og benyttede mig af lejligheden til at kalibrere min iPod – så nu passer den hver gang 😉 Det var dog ikke så fantastisk vejr til drage, som det var til alt muligt andet, så der blev også løbet stærkt i et par kilometer for blot at få dragen til at lette fra jorden. Dernæst fyldte jeg 0,4 liter vand på Mazdaens køler og kørte en tur til stranden og sidst McDonald’s, hvor de i deres Happy Meals i disse dage har legetøj fra filmen Monsters vs. Aliens, som Oliver også ynder at spille på sin Nintendo.

strand2_img_2317

strand1_img_2311

Kloge ord: Husk i denne varme og solrige tid. Godt med væske og is ! 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/vanilla-ice-ice-baby-sommer-i-april/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>