«

»

jul 24

Print denne Indlæg

Tivoli Friheden All Inclusive … inklusiv far i frit fald !

Vores Beo4 fjernbetjening drillede lidt, da TV knappen ikke virkede og det er desværre ikke som de gamle Beolink 1000 icon_beo4fjernbetjeninger, hvor man blot skiftede et sæt “frøer” og så var man kørende igen. På den nye Beo 4 skal man desværre skifte hele printet, men så er det jo godt man har en god Bang & Olufsen tekniker inden for rækkevidde, som vaks kunne skifte et sådant. Efter installationen skulle vores CDV knap dog tilføjes igen. Jeg havde glemt hvordan, men fik opfrisket hukommelsen på brugsanvisningens side 11 – og så kan vi også starte vores harddisk optager igen 🙂 Da jeg allerede var blevet nysgerrig nok fandt jeg også lige brugsanvisningen til Beovision 5500, hvor der var et par feautures jeg også manglede at få på plads. I det mindste indtil vi får udskiftet fjernsynet i stuen 😉

Tirsdag fik jeg om formiddagen løbet 19 km og planen er at komme til at løbe 32 km i løbet af weekenden.

Onsdag blev det store sæbebobledag og til de uindviede kommer her et par opskrifter på noget rigtig godt sæbeboblevand:

Opskrift 1:

Vand (kalkfrit)    ………………………………. 1 liter
Sulfo (Yes Ultra)    ……………………………. 1/2 deciliter
Glycerin    ……………………………………….. 1 spiseskefuld

Vejledning
Hæld vandet i en spand. Tilsæt glycerin og rør grundigt rundt med et piskeris. Tilsæt sulfo og rør i blandingen igen. Hvis du kan holde dig fra boblevandet et døgns tid, vil du opleve at det bliver bedre med alderen. Når det har fået en tyk mælkeagtig konsistens er det perfekt til store bobler.

Opskrift 2:

Vand (destilleret)    …………………………… 1 liter
Sulfo    ……………………………………………. 1/2 deciliter
Glycerin (kemisk rent)    …………………….. 1 spiseskefuld
– salmiakspiritus
– spiritus
– druesukker

Vejledning
Fremgangsmåde som ovenstående. Der kan eksperimenteres med tilsætning af et par dråber 3-dobbelt salmiakspiritus og ganske lidt whisky el. vodka (ændrer på overfladespændingen). Forsøg også med lidt opløst druesukker. Det gør boblerne mere seje.

For at lave de rigtig store bobler kan du f.eks. bruge: en tennisketsjer uden strenge, ringe fra et ringspil, hænderne (formet som en tragt), piperensere, hola-hop ring eller et stykke haveslange eller snor. Ved de rigtig store kan du f.eks. fylde dit sæbeboblevand i bunden af et soppebassin. Læs mere om materialerne her

Torsdag gik turen til Århus, med en lille shoppingtur i Ikea inden vi satte kurs mod hovedmålet – nemlig Tivoli Friheden.

IMG_4377basse_i_ikea

Vi havde via internettet fundet ud af, at man kunne bestille en “All inclusive” billet til Friheden, så man fik entré, turbånd, is og middag til en favorabel pris. Det endte med at blive en helt fantastisk dag og det eneste regn vi så, var en lille byge mens vi spiste middag – så det var helt kanon og ungerne nød det – nogle mere end andre 😉

IMG_4381oliver_sejler

Oliver lagde straks ud med en tur i de små både

IMG_4383basse_sejler

og Sebastian fulgte hurtigt trop… En af de få ting så ham fik prøvet i forlystelsesparken.

IMG_4391oliver_og_simon_slukker_brand

Oliver og Simon skulle prøve brandbilerne, hvor det gik ud på at slukke så meget brand med vandsprøjterne som muligt.

IMG_4411oliver_i_tog

Oliver fik også en tur i det lille tog – denne gang som lokomotivfører.

IMG_4417oliver_i_de_store_karuseller

Der var ikke mange voksne i vores selskab som overhovedet var i de større attraktioner – men Oliver var sej og denne paddehatte-gynge-karussel, måtte han gerne prøve i følge med en voksen.

IMG_4515oliver_suser

Det suser godt når man er i de store karusseller !

IMG_4422basse_i_hurlumhejhuset

Hvis vi ser lidt “skæve” ud er det bare fordi vi står i hurlumhejhuset – det var faktisk vildt sjovt at gå i et “skråt” hus.

IMG_4428basse_tivolivaffel

Så var det blevet tid til is. Der fulgte jo en Tivolivaffel med i vores All-inclusive billet – og sikken en…

IMG_4429ollie_tivolivaffel

Det var for vildt. Tre kugler, soft-ice, skum, syltetøj og flødebolle. Det var STORT ! for STORT ! 🙂

IMG_4442pjerrot

Efter en stor vaffel slog vi lidt mave foran Pjerrots trylleshow med både skildpadden og Krokodillen Dille, som var lidt krukket.

IMG_4450oliver_motorcykel

Så var det tid til Rally. Oliver fik sig en ny ven Jeppe, som han mødte på motorcykel-turen.

IMG_4469oliver_kangaroo

Oliver og Jeppe løb rundt og prøvede en masse ting. Her sidder de i Kangaroo. Det kilder bare i maven !

IMG_4479basse_luftballon

I mellemtiden fik jeg lokket Sebastian med en tur i Luftballon. Han var ikke meget for det, men han skreg da ikke og fik også vinkel lidt ned til tilskuerne 🙂

IMG_4510oliver_dragen

Oliver var med Kathrine og Jan en tur i kålormen/dragen, som nok var en af de mest besøgte ture. Kunne i hvert fald ikke holde styr over hvor mange gange den blev prøvet i løbet af dagen.

IMG_4518basse_sejler_igen

Oliver fik sig en sejltur igen. Dog ville han ikke selv styre – man er jo også kun to år 🙂 Godt gået knægt !

Oliver måtte jo med sine 4 år og ca. 105 cm højde naturligvis ikke prøve alt i Tivoli. En sjov episode fik vi da vi havde stået i kø til en rutschebane og Oliver måtte træde ud af køen til sidst. Han tøffede ned til mor og satte sig ned, rystede på hovedet og sagde: “Det var godt nok pinligt !” – er man lidt forfængelig allerede som 4-årig, bare fordi man ikke er stor nok til de vilde attraktioner ? 😉

Men han var med på den værste lige som sin far 🙂 Her er Sky Tower, hvor man mod betaling kunne prøve et frit fald fra 50 meters højde.

IMG_4544sky tower

Klokken var ved at være mange, men kort før klokken 22 var farmand klar til at prøve det frie fald.

IMG_4552klar til frit fald

Man skulle have både hjelm og seler på, men det var et helt frit fald, hvor man blot blev “hægtet af” for oven – og så gik det ellers bare med over 100 km/t nedead. WOW !!!

Jeg har fået lagt mit frie fald ud på YouTube, så du kan se det ved at klikke på PLAY-knappen lige her over 🙂

Bagefter gik det så også hjemad og drengene faldt hurtigt i søvn på bagsædet, da de først fik at vide at der gik over en time før vi var hjemme ! Oliver var dog en smule skuffet over at han ikke kunne komme ind i spøgelsestoget. Efter sigende var der også en scene fra SAW filmene og andre blodige ting, som ikke lige var en 4-årigs øjne meget værd.

Da vi kom hjem så han dog lidt spøgelsestog-sjov på YouTube bl.a. dette klip.

Fredag formiddag ville jeg løbe en tur og trak drengene med på stadion. Desværre var min Nike+ chip gået kold og efter blot 3 km ville drengene hjem igen. Vi tog hjem og jeg tog i byen og købte ny Nike+ chip og et par smarte små Umbro fodboldmål til haven. Efterfølgende stak jeg igen en tur på stadion, som er blevet min foretrukne løbebane i disse skade-tider.

Efter marathon træningsprogrammet skulle jeg løbe 9 km i alt inkl. 1×1600 m tempo og 2 x 1200 m tempo med 400 m roligt løb mellem hvert tempostykke. Det blev så til 2 km rundt samt 4 runder tempo, 2 runder normal, 3 runder tempo, 1 runde normal, 3 runder tempo og så det sidste i normal. For at det ikke skal være løgn, gik der lidt kuk i iPod’en, som bare “frøs” på bedste Windows manér og derfor passer mine Nike+ data endnu engang ikke. Jeg håber dog at min planlagte tur på 32 km på søndag bliver registreret hele vejen igennem 😉

Det skal så også hedde sig “32 km i roligt tempo” – det vil sige en max. hastighed på 6 min/km.

Mens jeg var i den lokale sportforretning efter en ny Nike+ chip købte jeg mig også en Waboba bold, som kan hoppe på vand. Det lyder sjovt og de sagde de også det var. Næste gang vi kommer i vandet kommer der helt klart en vurdering herfra 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/tivoli-friheden-all-inclusive-ogsa-far-i-frit-fald/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>