«

»

okt 28

Print denne Indlæg

Til byrådsmøde om Foldgårdsparkens børnehaves lukning

Det var blevet anbefalet at man kiggede forbi det åbne ekstraordinære byrådsmøde i Folkets hus tirsdag aften, hvor et af punkterne var beslutningen om hvor vidt Foldgårdsparkens børnehave skulle lukkes. Der var mange tilhørere og en anden sag om frasalg af Struer Forsyning, havde også trukket et par medarbejdere fra virksomheden derned. Det var dog tom luft, da et enig byråd ikke var interesseret i at sælge, men blot få at vide hvad et evt. salg kunne indbringe.

IMG_6398

Det var helt sjovt at se hvor mange kendte ansigter der var i byrådet og jeg skal nok undlade at kommentere her hvem jeg på trods and min borgerlige indstilling, mener er en bondeknold og hvem der ellers ikke burde have en taburet i byrådet – det er desværre ikke mange af dem jeg har stor tiltro til og det meste af denne tiltro mistede jeg under de skræmme kampagner der var, da der var tale om at slå os sammen med Holstebro Kommune. At takke nej til en sammenlægning med Holstebro er nok den største fejl i Struer historie hidtil… Som Venstremand er jeg også ked af at sige Niels-Viggo var skarp, men det kommende kommunalvalg vil ikke nødvendigvis blive første gang, hvor jeg har sat kryds ved Venstre til folketingsvalget, for efterfølgende at have stemt personligt på personer fra et andet parti til kommunalvalget. Jeg husker da tydeligt da Birte Thorenfeldt fik min stemme i nogle år og Niels-Viggo har da også tidligere fået min opbakning. At tro børnehaven ikke lukker hvis man stemmer på liste A er dog utopi og naivt hvis I spørger mig.

Steen, som jeg har haft “fornøjelsen” af at gå på VUC med i sin tid er manden bag børneinstitutionsplanerne, som man ikke helt kan tolke hvor skal føre os hen. Hans Østergaard fra Venstre er også en god bekendt fra tidligere job i Hvidbjerg Kommune og han er nu også at finde i Struers byråd, godt gået Hans! 🙂 Ud over det så er der min tidligere chef og postmester Eigil, som går af til nytår og Hans Hansen hænger utroligt nok ved endnu. Susanne Olufsen var også i salen stadigvæk og hun var nok den eneste jeg havde lidt til overs for i tidligere debatter omkring kommunesammenlægningerne, men tirsdagens byrådsmøde var dog lidt komisk og til tider pinligt at overvære. Ikke nok med at der blev kastet lidt med mudder, så har vores kære borgmester åbenbart ikke fulgt helt med, da han sidst under punktet ville have afstemning om, og jeg citerer: “Foldgårdsparkens lukning pr. 1. maj 2010…!?  Øh, er det 1. april?”. Pinligt ! Men ikke desto mindre stemte alle borgerlige for, så børnehaven blev besluttet lukket pr. 1. april 2010 med stemmerne 14-11. Jeg burde nok have haft fat i Hans og et par andre Venstremænd inden, men det er jo gået forbavsende hurtigt med sparekniven hos børnene i Struer 😉

Lidt baggrundsviden omkring denne sag. Byrådet blev enig om en besparelse hen over 10 år (enige med samme stemmetal som tirsdag) at byens børn ikke skulle have lige så mange penge til rådighed, som de har haft hidtil. Hvor skulle besparelsen så ske ? Skulle den ske ? Det havde man jo bestemt på baggrund af statistikker og derfor måtte børnehaverne selv bestemme og de ville have lukket én børnehave eller skåret i budgettet på mange. Den besparelse sker selv om Struer allerede i dag ligger under landsgennemsnittet for hvad det koster at drive daginstitution, men det skal åbenbart være billigere frem for at højne kvaliteten og niveauet, hvilket sikkert også kunne gøre Struer mere attraktivt for tilflyttere – i hvert fald dem med børn. Ellers har der bare været lange usaglige debatter og postulater, som jeg i bund og grund ikke har interesseret mig meget for, men nu skal børnehaven altså lukke og så må vi jo tage den derfra. Nogen snakker om privatisering, men nu må vi jo se hvad både kommunalvalget og fremtiden bringer !

Ikke mere børnehave herfra, ja andet end at på mandag er den store dag, hvor Sebastian starter i børnehaven også. Juhuu.. Vi glæder os allesammen og det er heller ikke længere nødvendigt at suse hele byen rundt med drengene, da de skal hentes og afleveres sammested, lige ovre på den anden side af vejen – i hvert fald indtil april 2010 😉

28102009

Her er tre pirater klar til legestuen torsdag – og altså 2. sidste dag for Sebastian (bagerst t.v.) hos dagplejen Karin. Tirsdag morgen fik jeg endelig også en vinkende hånd og et “Farvel far!”, da jeg trådte ud af døren. Dejligt !

IMG_7304

Den nye Monster mod Aliens film indeholder en 3D film, som drengene så mens de blev passes tirsdag aften.

IMG_7307

Det hele kommer “ud af skærmen”, det er bare så sjovt !

Torsdag er der erfa møde hos Vald. Birn i Holstebro og lørdag er der åbent hus på Færch Plast, hvor vi skal ud sammen med farmor og bedstefar. Resten af familien kunne desværre ikke på lørdag, så de må have det til gode !

julemandsloebet_kalundborg

Der er åbnet op for tilmeldigen til julemandsløbet i Kalundborg d. 13. december og jeg håber da at vi kan komme afsted i år og måske aflægge onkel Anders et visit i København i samme ombæring. Jeg har derfor kraftigt overvejet at tilmelde mig det lille sjove løb og måske tage et par dage på julehygge i samme ombæring – det skulle jo så lige være hvis ikke der blev til en jule-shopping-tur i London i år. Ellers går det alt for stille med løbet, har netop fået endnu en gang akupunktur og løber kun de små ture med Løb med DGI om torsdagen. Det skal der nu også snart laves om på ! Adventsløbet i Randers er også et løb jeg satser på at køre ned og løbe sammen med et par løbevenner.

Musik skal der også være plads til – ikke mindst når jeg nu på fredag får det spændende D.J. Hero spil til Playstation 3. Så vil jeg også lige gøre det klart at jeg mener Alphabeat simpelthen bare er en helt fantastisk gruppe med lækker 80’er agtig pop, krydret med lidt alt muligt, helt nede på jorden-band og så er det jo pæredansk!

Alphabeat – The Spell (De er da for seje !!!)

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/til-byradsm%c3%b8de-om-foldgardsparkens-b%c3%b8rnehaves-lukning/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>