«

»

nov 23

Print denne Indlæg

Syg, fødselsdag og barnedåb

Der er gået lidt tid siden sidste opdatering, så her en hurtig gennemgang. I sidste uge var jeg i København til Microsofts lancering af den nye Unified Communication server Lync Server 2010. Et fint arrangement, hvor jeg af Telenor var kommet sammen med 400 andre til et VIP arrangement ifm. den store Expo i Tivoli Congress Center.

IMG_6228uc_expo

En spændende dag med mange input, nye kontakter og mange muligheder til hvordan man i fremtiden kan udnytte sit Unified Communication – ikke mindst på telefonisiden. Men mere herom senere, da dette jo som sagt er en hurtig gennemgang af de sidste dages tid.

IMG_6226ux_expo

Det var Microsoft der var den store arrangør og selvfølgelig ville de også vise XBox’ Kinect frem, som skulle kunne slå både Wii og Playstation Move med flere længder. Det var nu også sjovt at prøve og jeg fik da total bøllebank i bordtennis, men om det er nok til at jeg vil investere i en Xbox er jeg lidt i tvivl om.

Der blev undervist salgs-koordinator i Holstebro og jeg fik sat alle koordinatorne i Frankrig igang på Citrix og kunne derfor slippe for at tage tre dage til Obernai – dejligt 🙂 Vores undervisnings lokale blev brugt flittigt i sidste uge og systemet vakte også begejstring.

Det blev fredag aften og så skal jeg da ellers lige love for at jeg fik ondt i halsen… ØV og ØV – for det kunne ikke komme ret meget mere ubelejligt, for lørdag morgen stod den på morgensang og

TILLYKKE MED DE 4 ÅR SEBASTIAN.

IMG_6321sebastian4aar

Han fik hurtigt pakket den første fødselsdagsgave op – den længe ventede Mack lastbil fra tegnefilmen Biler. Så han var rigtig glad da vi gik ombord i fødselsdagsrundstykkerne.

IMG_6323sebastian4aar

Oliver fik også lidt Lego, så han ikke skulle føle sig helt udenfor. Her er drengene igang med at samle legobilen sammen med mor – og ja, det er tidligt lørdag morgen.

IMG_6327sebastian4aar

Og så kom gæsterne endelig til både kaffe og aftensmad (tror jeg nok) og Sebastian fik en masse flotte gaver og det kunne se ud som om han var en anelse betuttet over at være midtpunkt en hel dag, men det blev en rigtig dejlig 4 års fødselsdag. Jeg selv lå dog og sov det meste af tiden væk, da jeg havde fået halsbetændelse og var så sløv og dårlig som en mand nu kan være når han bliver ramt af den farlige “mande-influenza”.

IMG_6334barnedaab-lucas

Dagen efter kom jeg da heldigvis op. Det var blevet søndag og Lucas skulle døbes. Sebastian var også klar udenfor Humlum kirke den formiddag. Efter en god prædiken og rigtig god dåb gik turen videre til middag på Humlum Kro, hvor de samme gæster som var med dagen før også var med til barnedåben. Da jeg selv var nødt til at være vågen fik jeg da heldigvis også hilset på dem denne dag 🙂

IMG_6355barnedaab-lucas

Selv om man er nummer tre i rækken, kan man jo godt se dejlig ud 🙂

IMG_6389barnedaab-lucas

Her ser vi så lige den stolte far og mor sammen med lille Lucas. Ja, han ser lidt ramt og brugt ud ham far!

Hjem i seng og mandagen gik faktisk også med at sove det meste af dagen, da jeg havde fået solgt min tur til Frankrig billigt og kunne få styr på det meste hjemmefra, hvis der da skulle blive nogen grund til at have styr på noget 🙂 CRM undervisningen kørte fint dernede, sådan da…

Det blev tirsdag morgen og drengene skulle køres i børnehave inden jeg skulle på kontoret, men Christine ringede og holdt i Mønsted på vej mod Viborg. Hun havde lånt Jaguaren og den vår “gået ud” og ville ikke starte igen. Vi fik straks associationer til dengang jeg brændte motoren af i den flotte, hvide Jaguar og der skulle en ny motor til.

IMG_6401snevejr-moensted-sm

Jaguaren kom på fejebakken og jeg og drengene kørte Christine hjem til Struer – inden jeg tog på arbejde.

IMG_6411snevejr-moensted-sm

Drengene fik også mulighed for at lege lidt med sne inden de kom hjem i børnehaven igen – og her i Holstebro, Struer var der nemlig ingen sne idag tirsdag, så det var jo lidt sjovt.

IMG_6408snevejr-moensted-sm

Det var ikke mindre sjovt at smaske en ordentlig snebold på bilvinduerne mens faster sad inde i varmen og varmede sig 🙂

Det skal dog siges at det senere på tirsdagen viste sig at motoren på Jaguaren faktisk godt kunne startes, så det blev heldigvis ikke et deja vu med Jaguar-oplevelser og da den lige har været til service er det jo nok en mindre ting, pyha! 🙂

Tirsdag aften stod den på ERFA møde hos CC & Co. hvor vores gruppe gennem Net-IP mødtes og bl.a. fik besøg af en gammel ven og kollega Søren Knudsen, som idag arbejder hos Microsoft.

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/syg-f%c3%b8dselsdag-og-barnedab/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>