«

»

okt 02

Print denne Indlæg

Spejdermærke, trommesæt og quizboy show!

Der er gået et par dage siden sidst og tiden er blevet brugt på mange ting. Der er meget tæt på at være et par nye briller på vej til Lucas, den anden iPad er på vej hjem fra reparation og bliver dermed klar til brug inden efterårsferien og i søndags var jeg i Solrød til bestyrelsesmøde i Audi-klubben.

I aften spiller Chelsea mod FC Nordsjælland. Jeg havde fået et par billetter til kampen, men de var til Verner og hans barnebarn Mikkel, som er stor Chelsea fan. Det ville have været noget af en udskrivning at køre til København for at se en aftenkamp med et par fyre på 5 og 7 år – ikke den optimale plan og det ville også koste mig 1-2 feriedage, så vi satser på en tur på hjemmebane engang i foråret i stedet for. Kampen foregår endda så sent at jeg må se den alene på Sky sports, men måske jeg kan få en venlig sjæl til at optage den til senere fremvisning for Sebastian 🙂

Oliver er efterhånden ved at have været til spejder nogle gange og Sebastians fodboldspil bliver bare bedre og bedre. Herover ses Oliver da han modtager sit første spejdermærke – naturmærket.

Sådan ser det ud helt tæt på og der er ingen tvivl om at Oliver snart skal få erhvervet sig flere mærker. Mon der er et “samarbejde”-mærke? Han går utrolig meget op i samarbejde.

Selv samme aften måtte Oliver sove med sit nye spejdertørklæde, som han også var meget stolt af. Nu skal vi bare have fat i en uniform, så man rigtig kan se han er spejder.

Vi åbner her op for en ny quiz. Gæt drengen på traktoren??? Det er nu nok et billede der er kommet på bloggen mest af hensyn til drengene sammen med et andet billede af deres oldemor og far ved en vulkan.

Drengene har også overnattet i Langgade sammen med William og det gik efter sigende rigtig godt og der blev vist slet ikke spillet Minecraft den aften.

Det er også blevet til lidt løb på på løbebåndet, men også sammen med Oliver om morgenen – dog stadig ALT ALT for lidt. Ikke mindst hvis jeg skal være klar til en halv maraton i starten af november måned – gisp!

I lørdags var vi til fødselsdag hos Else og Josefine, hvor Sebastian fik slåes sig en smule løs på Lauges trommesæt. Og nej, vi er ikke interesseret i at købe det!!!

Oliver sluttede sig til Peter og spillede Test Drive 2 Unlimited med rat og pedaler. Det var sjovt og der blev kørt i mange fede biler både på Hawaii og Ibiza – det fedeste var nu nok en tur i en Audi A6 Avant 🙂

Høyer har tidligere gjort mig opmærksom på at jeg nok bør sagsøge Anders And, da bladet nu er kommet på iPad og hurtigt fik kælenavnet iAnd, som jo lige præcis var det navn jeg rendte rundt med i min Skanderborg festival-karriere som medlem af Team Andeby. Jeg kan dog ikke finde mit flotte iAnd tøj og der bliver derfor sikkert ikke meget ud af en retsag på denne front 🙂

På arbejde har jeg efterhånden fået fjort alvor af at eksportere en flash fil til et filmklip, som helst skulle kunne vises på en storskærm via usb. Jeg har prøvet flere programmer og Adobe Flash Professional C5 blev det sidste.

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/spejdermaerke-trommesaet-og-quizboy-show/

1 kommentar

  1. Poul Erik

    Den traktor Lucas står ved er den samme model som det gamle lig du selv sidder på ikke? en porsche – men Lucas’ er pænere hehe

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>