«

»

dec 21

Print denne Indlæg

Så er det lige før… juletræet med sin pynt venter på vi får begyndt

Så er der ikke mange dage til den dag som drengene (mig selv inklusiv) har glædet sig til i så lang tid. Der er stadig meget der skal nåes inden den store dag d. 24. december og fredag blev juletræet trukket ind i varmen og sat til rette på stuegulvet. Det var tid til at pynte…

Inden træet kom ind fra terrassen udnyttede drengene muligheden for at lege på den store gulvplads.

Endelig kom træet ind i stuen… Der blev spist aftensmad og ris a la mande og endelig efter Disney…

 Så er træet pyntet og klar til juleaften 🙂

 

Her inden juleaften vil jeg da også indvie jer i min ønskeliste eller nytårsfortsæt:

  • At blive færdig med biblioteket på loftet…
  • En flash eller jailbreak til Apple TV 3
  • Software modificering af Wii U og Nintendo 3DS
  • En ny regering
  • En lønstigning (på mere end den ene procent)
  • Styring til oliefyr på Audi’en og app’en til min iPhone
  • At gå i motionscenter mindst to gange i ugen.
  • Og så naturligvis hue pærerne fra Philips som kan styres med iPhone 🙂

 

I ugens løb har der ellers været skrevet om at apps til Windows 8 allerede kan hackes, at Garmin giver store rabatter på deres iPhone navigation (øv jeg lige har købt en ny åleslank og ikke helt billig GPS fra Garmin) og så har jeg købt mig en ny lille app som kan erstatte kortene når vi spiller poker, hvilket er planen igen d. 29. december 🙂 Jeg har løst om der stadig er brug for en IT afdeling? så er det godt man er startet i marketing og har været det i snart to år – ja, tiden flyver afsted! Jeg har læst lidt om nabohjælp efter at have fået installeret vores nye smarte alarm med tilhørende iPhone app og så har jeg været inde hos Skat for at se hvem der betaler skat og hvem der ikke gør. Så mangler jeg vist også kun at nævne Instagram… og hvis man skulle have meget travlt med at uploade videoklip til YouTube kan man nu få en app som uploader direkte.

Oliver har været afsted til møde med Struerspejderne for sidste gang og starter efter nytår i Gimsing truppen, da der mangler ledere i vestbyen hvor vi bor.

Så jeg har naturligvis fået købt en ordentlig røvfuld super lækre julegaver til hele min familie, men det må der skrives mere om efter juleaften. Juleaften vil der iøvrigt også være mulighed for at tracke julemandens færden med app’en Santa Tracker.

Herover en reklame for Santa Tracker app’en, som iøvrigt er gratis 🙂

Lørdag står den på konfekt og i den forbindelse har jeg købt ind til to spændende ting:

Frugtflæsk en min yndlings og jeg glæder mig til at smage en hjemmelavet af slagsen. I pebermynte fudge skulle der pebermyntestænger i. Først troede jeg det var noget i stil med de velkendte vanillestænger, men bare i pebermynte og efter besøg i både Bilka, Kvickly og Matas nævnte min mor at det nok kunne være pebermyntestokkene som vi kender fra julen, så der var  noget om snakken og det må være dem jeg bruger…

Lucas fik for første gang snakken med Julemanden i telefonen, da han ringede til ham på hans velkendte nummer 70 24 12 07 som jo naturligvis bør være tastet ind i enhver mobiltelefon.

Hvis man vil skrive til Julemanden er det iøvrigt på denne adresse:

Julemanden

Box 1615

3900 Nuuk

Grønland 

Lucas og Julemanden fik sig en hyggelig snak og jeg er sikker på at han glæder sig rigtig meget til juleaften. I år bliver det i hvert fald nemmere for ham at huske og være rigtigt med i det hele – i hvert fald indtil han falder i søvn 🙂

 

Jeg har også kæmpet lidt med min Jacob Jensen parkeringsdims mens jeg har været rundt og jule-shoppe, så nu kommer engang for alle lige instruktionerne til at bruge den igen.

 

Hvis jeg skal nævne lidt fra arbejde, har jeg været en del rundt i opgaverne.

Jeg manglede bl.a. at kunne uploade flere dokumenter af gangen til Sharepoint 2010, men det eneste der skulle til var at man installerede Sharepoint Designer 2010 og så kørte det.

Så blev der ellers uploaded Documents of Compliance. Og så blev jeg også lidt klogere på lige præcis den ene ting i Sharepoint. En anden ting jeg kæmper og tester lidt med er feltet “Redirect to URL”, som ikke liiige slår igennem når jeg retter i den – men det finder jeg nok en løsning på – ellers må Web Danmark på banen.

Ledningerne på det gamle kontor er ved at være væk og vi mangler blot at få fjernet bøger og bogreoler inden Oliver kan rykke ind og male og dernæst flytte ind i sit eget værelse. Det bliver bare rigtig spændende, men her i julen håber jeg da på at kunne komme en lille smule på loftet og få leget lidt med mit nye VCDS kabel på både Audien og Skodaen 🙂

Jeg røg i et problem på en pc herhjemme, hvor en actx.exe fil bare kørte igen og igen uden man kunne gøre noget, men efter en genstart så det ud til at det var gået i sig selv og jeg ikke så mere til den virus i denne omgang.

I forbindelse med udrykningen fra kontoren flyttede jeg også printeren, så alt udskrivning du fungerer trådløst – og scanning fik jeg også til at fungere efter at have læst lidt rundt på nettet og installeret det korrekte HP software (link2). Det kan nu også anbefales at man har et SD kort siddende i printeren og blot scanner til SD kort og efterfølgende kopierer fra kortet til sin computer. Jeg fandt også ud af at min HP C 7180 Photosmart kan indscanne gamle negativer.

og så vil jeg lige slutte af med en sjov fraklips-julevideo til alle hankøn. Det er ikke altid lige nemt….

Her en glædelig jul fra Victoria’s Secret

God jul derude i cyberspace!

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/sa-er-det-lige-for-juletraeet-med-sin-pynt-venter-pa-vi-far-begyndt/

1 kommentar

  1. Poul Erik

    punkt 1 – det er meget interessant med dias kopiering
    punkt 2 – Den nuværende regering fører alligevel blå politik så lad da de blå komme til hurtigst mulig – det eneste der efter min mening bliver bedre af det, er de rødes opinionstal
    punkt 3 – Viborg Mandskor er bedre til at synge “Deck the halls” – men de er desværre ikke så labre

    Vi ses Juleaften – indtil da – julehyg’ Jer alt hvad I kan

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>