«

»

aug 04

Print denne Indlæg

Post Danmark rundt, hoppeborg og fødselsdage

Tillykke til onkel Peter med dagen i går og tillykke til kusine Laura med dagen i dag. Laura bliver 1 år i dag og det kan nok ikke helt gøre det hos onkel.

hurraflag

I går blev drengene hentet af farmor og bedstefar i børnehaven. Hvad vi ikke vidste var at de havde købt en hoppeborg til drengene – og nu tænker du nok sådan noget billigt bras i tynd plastik? Sådan en har de haft og den var for det første meget lille og vist heller ikke den store succes. Næh, dette er i hård plastik, ja næsten presenning og den blev virkelig hoppet ind i går af både William, Sebastian og Oliver.

S8001203hoppeborg

 

S8001209hoppeborg

Der var mange muligheder i den stoooore hoppeborg.

S8001221hoppeborg

Man kan nemt blive træt af at kæmpe i en hoppeborg, så er det godt der er en hængesofa til rådighed, så man kan nappe sig en bette “morfar”.

Jeg fik tirsdag løbet en tur på 10½ km, som nok bliver min faste morgenrute fremover. En god rute i byen, som du kan se her. Udover det har fundet hhv. et fodboldhold (U6-MIX) til Sebastian og et springgymnastik hold til Oliver i hallerne på den anden side af vejen. Sebastian starter d. 17. august og Oliver d. 8. september – det bliver spændende.

Onsdag over middag tog jeg med en kollega ned i Holstebro for at se starten på Post Danmark rundt løbet, hvor vi så rytterne trille afsted sammen med postbude og amatører og ikke mindst den lange karavane.

IMG_3936postdanmarkrundt_holstebro

Selv om det er tyndt med posthuse i landet efterhånden, så havde postbudene da fundet vejen til starten på det store løb.

IMG_3940postdanmarkrundt_holstebro

Der var ikke meget trængsel på tribunerne på starttidspunktet. Det blev der nok senere på eftermiddagen når rytterne skal krydse målstregen 🙂

IMG_3943postdanmarkrundt_holstebro

“En mand ved en tom vej”, burde dette billede nok hedde. Jeg fik ved teaterpladsen program, flag, hatte, klappere og slik til drengene, så de var klar til rytternes indtog i Struer kl. 15.20. Desværre var feltet hurtigere end Bos bil og vi stod derfor forgæves og ventede ved start udenfor byen – dog ikke mange minutter inden vi kørte tilbage på arbejde 🙂

IMG_3948postdanmarkrundt_struer

Sebastian var klar…

IMG_3949postdanmarkrundt_struer

Oliver var klar…

IMG_3967postdanmarkrundt_struer

Der var mange der var klar på hjørnet ved Folkets hus, hvor rytterne susede forbi. Oliver og Sebastian var to af dem og journalisten fra Dagbladet havde også spottet de to små fyre på første række med post udstyret i orden. Så den avis må vi nok holde øje med i morgen. Der blev også grebet karameller og bolsjer, da reklame karavanen kørte forbi.

IMG_3972postdanmarkrundt_struer

Vi fik set mere fra Etape 1 i årets løb, som gik til og fra Holstebro gennem bl.a. Struer og her er det dagens 5 udbrydere der blæser forbi os !

Resten af feltet kan du se i videoen herunder:

Klippet var faktisk noget større, men jeg brugte det smarte og GRATIS  AviDemux til at splitte AVI filmen med. Det virker bare.

 

numsefiskNEWS BULLETIN!!! Specielt til drengene kan jeg informere at det fantastisk NUMSEFISK-site er genopstået på nettet, så nu kan både Sebastian og Oliver blive til numsefisk – den lille ny Lucas skal skam heller ikke snydes for at blive en !!! Det kan jo også ske at far og mor bliver numsefisk…

 

 

Videre gik det senere på eftermiddagen til Lauras fødselsdag. 1 år er en stor dag for en lille pige og det bliver også spændende at se hvornår vi kan fejre Lucas’ 0 års fødselsdag 🙂

Der var købt gaver og vi nødt en lækker middag efterfulgt af en fantastisk kage – desværre nåede fødselaren ikke at være med hele aftenen, da hun på dagen også havde fået sin første tand og derfor var meget træt.

IMG_3984laura-1aar

Når man bliver 1 år kan man også næsten selv gå… Der går helt sikkert ikke længe før Laura tager sit første skridt.

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/post-danmark-rundt-hoppeborg-og-f%c3%b8dselsdage/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>