«

»

maj 06

Print denne Indlæg

Påskeferie, OL, maraton og marketing

Så er tiden gået og jeg fik ansøgt om billetter til OL i London næste år. Åbningsceremonien, håndbold, svømning og en tur på Wimbledon for at se tennis. Det bliver spændende hvor mange af billetterne vi får og også spændende hvor prislejet på flybilletter kommer til at ligge næste sommer.

Det er også nu at man skal være hurtig og få bestilt sin plads til London marathon i 2012 og mon ikke det bliver den olympiske rute man skal ud på. Mit vejledende træningsprogram er også klar, så det bliver spændende når jeg skal løbe gennem London med Christina næste år. Skulle det hele glippe, da man vist næsten skal kende dronningen for at komme med i løbet (hende og jeg er iøvrigt meget tæt) så kunne man jo overveje at løbe de 42 km i Paris omtrent samme tid næste forår.

Jeg har også haft ondt i nakken og ryggen og har det egentlig stadigvæk og håber da at det snart går over. Har efterhånden haft en del besøg hos både kiropraktor og fysioterapeut. På trods af ryggen går det da også lidt fremad med at løbe og så har vi jo også haft påskeferie.

Drengene og jeg kørte en tur til Lemvig for at se rally – det var mindeløb og drengene syntes det var sjovt.

Ude ved Dantruck hyggede vi os på et tæppe med medbragt kiks og cacao mens bilerne ræsede afsted. Jeg tror nok vi tager til Fårvang og ser det store rally show i august 🙂

Der var også Open by Night i Lemvig og åbent 1. maj i butikkerne i Struer gågade. Jeg må nok indrømme at det var noget mere hyggeligt, en del flere tilbud og meget mere “leben” i Lemvig end der var i det arrangement som Struer handelsstandsforening havde banket op – skuffende, men jeg fik da brugt en formue på et par nye løbesko efter en løbetest.

En tur på en segway blev det da også til, da off-pist havde stillet et par stykker til rådighed, som man kunne prøve på en bane i Vestergade.

“Smil far, så smil dog” råbte Oliver mens han løb rundt og tog billeder af mig på segway’en og på trods af koncentrationen blev det da også til et lille smil 🙂

Mine nyindkøbte sko blev testet en tur rundt om byen, men Oliver tog de næsten 11 km på cykel.

Det var bare godt gået – og en fantastisk solskinsdag rundt om byen… Kilen rundt blev løbet 1. maj af mig, da jeg har en anden aftale d. 17. maj, hvor det officielle løb finder sted.

Som sagt var vi også i Lemvig til Open by Night, hvor svigermor solgte pølser i gågaden mens handelsskole eleverne kom kørende til Tante i deres store balkjoler. De ankom i store flotte biler, tandem og traktor – så der var lidt for enhver smag 🙂

Drengene fik også set lidt gymnastik opvisning, men popcorn, saftevand og legetøj blev hurtigt et meget større trækplaster for de to drenge.

Lucas hyggede sig bare i solen – med sin Dolph kasket 🙂

Jeg fik købt mig en super god batteri lader (CTEK MXS 7.0) efter Falck endnu engang skulle komme for at starte Audien. Denne lader skulle virkelig kunne gøre underværker for et batteri, så det blev straks prøvet.

Lidt IT nyheder i den forgangne tid. Alle teleselskaber burde jo nu have fuld 3G dækning mere eller mindre overalt. Men om det helt holder stik har jeg svært ved at bedømme. Har da haft lidt hovsa’er den sidste tid blot med mobil-dækningen. Amazon Cloud computing havde også et større nedbrud, som kan ændre folks syn på at flytte ting ud i skyen, men mon ikke det blot ender med kun at give en forskrækkelse? 🙂

Rent arbejdsmæssig er der også nyheder at berette, da jeg pr. idag er startet i vores marketing afdeling. Afdelingen har fået ny chef, som nu har tre personer ansat i marketing afdelingen. Jeg rykkede på det nye kontor inden weekenden, som iøvrigt også er tidligere IT kontor – og jeg havde helt glemt hvor varmt der var i det rum. Men det blev til en rigtig god første dag i marketing afdelingen og jeg er nu overbevist om at et job i sådan en afdelingen lige præcis er mig 🙂

Super fedt og så skal der ellers bare grilles i weekenden og slappes lidt af, så ryg og nak forhåbentlig snart kan komme på toppen igen. Til orientering vil jeg lige gemme en driver til vores Canon iPF8100 plotter og mon ikke også der skal trylles lidt i Adobe CS5 ind imellem? 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/paskeferie-ol-maraton-og-marketing/

1 kommentar

  1. Videoovervågning

    Hej. imponerende job. Jeg har ikke foregribe dette. Dette er en fantastisk historie. Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>