«

»

apr 17

Print denne Indlæg

Paris maraton med krampe-fest og Lucas med feberkramper

Så blev det lørdag og de tre drenge skulle passes mens far og mor skulle en forlænget weekend til Paris. Søndag morgen skulle jeg løbe maraton i Paris og havde da også forberedt mig nogenlunde. Jeg var dog stadig træt og sløj, så der blev sovet en del på turen til Frankrig. Efter checkin på hotellet gik turen i til Running Expo, hvor vi skulle hente startnumre. En skål med pasta og en tur i seng og forhåbenlig mere klar søndag morgen.

Der var ikke meget varmere end hjemme i Danmark (eller skulle man sige næsten lige så koldt) – jeg skulle prøve mine nye compressions-strømper for at se om de kunne afhverve krampene i det lange løb.

Vi blev sendt afsted og det var en fantastisk fornemmelse at løbe med 40.000 andre løbere rundt i de franske gader. “Allez Henrik” blev der råbt i ny og næ og jeg brugte de tricks med at holde fingrene sammen – ikke hårdere end hvis man holdt et stykke knækbrød og så den der med at løbe ovenpå jorden og ikke ned i den 🙂 Et par ord fra Chris McDonalds pep-talk den anden aften hjalp mig også godt igang – den der med at fokusere på følelsen man har når man nærmer sig målstregen og allerede bruge den efter de første par kilometer – det kørte bare deruda. Hvis alt gik godt regnede jeg med at nå turen på 4½ time og de første 30 km løb jeg et stykke foran fartholderne med 4 timer 15 minutter flagene på ryggen.

Klar, parat, start! Der gik knap tre kvarter fra startskuddet og til jeg nåede startlinien – det tog lidt tid at føre 40.000 løbere gennem Champ’en.

Der var mange klar til start…

Endelig fremme…… ved Start 🙂

20 km. mærket – no problem!

26 km mærket var under floden i den dejlig varme tunnel. Det var koldt og blæsende udenfor…

Ved 29 km mærket stod Camilla og Carsten og da der ikke var energidrik undervejs fik jeg lige et par gel’er så jeg kunne få lidt energi. Det kørte bare godt, så jeg løb hurtigt videre og lidt efter 30 km så jeg muligheden for at sætte sig på en stol og få massage, men hurtigt videre med dig – helt indtil 33-35 km og så skal jeg da ellers lige love for at kramperne tog til. Til sidst kunne jeg slet ikke gå og stod egentlig bare og bed smerterne i mig. Jeg lærte dog at man ikke skal smide koldt vand på, men måske skulle jeg have haft en tube Voltaren med til at smøre ind i – eller som jeg fik fortalt på arbejde om tirsdagen kunne det skyldes salt mangel ud over overanstrengelse naturligvis. Så næste maraton (i London håber jeg) bliver med et par salttabeletter til morgenmad, da jeg på en lille fin restaurant i Paris umiddelbart efter løbet var helt hvid i hovedet af salt.

Det var iøvrigt heldigt at jeg fik taget billeder af Eiffel tårnet, for det var både Sebastian og Oliver godt nok meget betaget af, da vi kom hjem mandag aften 🙂

En træt mand over målstregen – dog glad for endelig at få medaljen omkring halsen.

Sådan ser medaljen så ud “up close” – og er nummer to i rækken. Min første maraton var i Berlin i 2009.

Her er Camilla foran det lille hotel Le Home, som vi fik anbefalet af Laurent. Et hyggeligt lille og stille sted tæt på Le Garden, som er Laurents kærestes restaurant, hvor vi søndag aften var omme for at få drinks inden den stod på kanin, lille gris og chokoladekage på en hyggelig lokal restaurant overfor slottet i byen.

Næste morgen gik vi en tur rundt ved Chateau de Vincennes, som var det lokale slot.

Et gammelt slot med hængebro hvor Maquis de Sade i sin tid sad til fange.

En dejlig dag efter et hårdt løb, selv om det ikke gik synderligt stærkt rundt på gåben den dag 🙂

Hjemad gik med Airfrance, hvor jeg lige rendt i Bastiaan og Arnaud som skulle med samme fly.

Mandag aften da vi landede i Billund, tændte jeg mobilen og en sms tikkede ind. Lucas var kørt babu til Herning sygehus, da han havde haft feberkramper mens dagplejen var til fælles legestue. Trist meddelelse men heldigvis er feber ganske uforlige, selv om det kan se frygteligt ud – ikke mindst når det er ens egne børn det går ud over. Der blev et længere stop i Herning inden vi sent på aftenen ankom til Stuer medbringende Lucas heldigvis og han havde det allerede fint igen, men var naturligvis meget træt.

Tirsdag morgen afsted på arbejde, hvor jeg lige susede forbi et par betjente som var ved at sætte den bemandede fartmåler op, som jeg ellers ikke har set længe – du ved den med laseren… Jeg blev dog ikke stoppet, så regner med at jeg er gået fri. Nu kører jeg jo også temmelig økonomisk i tiden, for at se hvor mange kilometer jeg kan presse ud af en tank diesel og her tirsdag morgen lå jeg så lige bag en stor lastbil som svinede og sprøjtede, så jeg lige måtte suse forbi – og der stod de så!!!

Et stort tillykke med dagen til bedstefar Carsten med fødselsdagen idag!!! Håber han får en god dag med dejlige gaver …

Da jeg kom hjem fra arbejde var der også lidt gaver til drengene i form af nye Skylanders figurer – piratskib og hvad der ellers lige kunne blive plads til i bilen hjem 🙂 I morgen står den på Champions League med John, som lander i Karup til spisetid 🙂

Vi slutter lige af med mellemtiderne fra weekendens løb og en stor tak for hjælpen til de tre trofaste baby-sitters. Fortsat god tirsdag! 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/paris-maraton-med-krampe-fest-og-lucas-med-feberkramper/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>