«

»

jan 08

Print denne Indlæg

Ny FamCal på vej… Ny Punto ankommet !

Jeg sad stadig og hyggede mig med tabte data og nye PHP og SQL udfordringer i de sene aftentimer i går. Hvad siger I f.eks. til:

CREATE VIEW ih_benzinforbrug AS
SELECT ih_benzin.*, ih_benzin_tankstationer.tankid, ih_benzin_tankstationer.Tankstation AS TankstationNavn, ih_benzin_tankstationer.By
FROM ih_benzin
INNER JOIN ih_benzin_tankstationer
ON ih_benzin_tankstationer.tankid=ih_benzin.Tankstation
ORDER BY ih_benzin_tankstationer.by,ih_benzin.Tankstation

jo jo, det går den rigtige vej med hele database layout’et. En ting er jo at få strikket hele grundlaget sammen, en anden at få indtastet alle data igen og en tredje at få et lækkert design på. Men som sagt går det stille og roligt fremad og der kommer helt uden tvivl en fuld “anmeldelse” af FamCal version 2009 her på bloggen, når den ser dagens lys.

famcal2009logo_small 

I går aftes fik jeg også løbet ca. 8 km. sammen med løbe-vennerne i Bremdal og det på trods af det informationsmøde der var i Holstebro omkring Avis Maraton 2009. Jeg er dog tilmeldt, men kunne ikke lige overskue at bruge denne aften på stolen ude på Holstebro Tekniske skole 😉

Her til morgen var der god tid derhjemme, selv om byen mindede om en stor klat sæbe – det var glat. Drengene nåede endda at få leget med deres racerbane, som jeg i går havde købt batterier til.

cars_racerbane
Der er sus i bilerne fra Cars filmen, når de skydes rundt på den egentlig ret sjove racerbane. var kontoret pyntet vældigt op pga. mit 10 års jubilæum og det endte i en sand gaveregn.

gaver_10aarsjubi

Et par fine lysestager, en Stelton vase og ikke mindst gin & tonic – lækkert lækkert ! Tusind tak for de dejlige gaver allesammen 🙂

Nu må jeg nok hellere se om jeg kan finde en pose rundstykker hos bageren en morgen i næste uge.

Så fik vi købt en ny konebil og var forbi SKAT i eftermiddag, for at hente plader til den. Det blev den lille sorte Fiat Punto 1,2 60 S, som bliver det nye lyn med daglig fart mellem Struer og Herning. Så er det endelig på plads og nu må vi så se om vi ikke snarest kan få fikses vandpumpe og tandrem på Mazda’en.

sort_punto

Det tog lidt tid at få skruet nummerpladerne på, men efterfølgende kørte vi en lille tur med drengene inden der blev kæmpet en hård kamp for at holde dem i seng. I morgen ligger der nemlig et par pakker og venter ved hhv. Post Danmark og DHL. Fra Post Danmark ligger en pakke til Oliver fra Falck klubben, så det bliver spændende at se hvad det er – og fra DHL er der Wall-E nattøj til drengene og en Wall-E robot. Det skal nok blive starten på en god weekend i morgen…

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/ny-famcal-pa-vej-ny-punto-ankommet/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>