«

»

nov 13

Print denne Indlæg

Næste station… Odense

Torsdag var TV2 nyhederne på besøg i vores kantine, for at interviewe folk om placering af det nye super sygehus ved Herning. Det var lidt sjovt at tænke på at nyhederne var på besøg på arbejde og når det blev vist om aftenen i 19-nyhederne, så var jeg på besøg hos dem. Hen på eftermiddagen blev firmaets Passat puljevogn startet op og turen gik mod TV2s hovedkvarter i Odense, hvor jeg skulle på rundvisning og efterfølgende høre om deres IT arkitektur. Sidstnævnte blev dog mest omhandlende net-delen, det der tidligere hed TV2 interaktiv. De har rent faktisk en hel del flere internetsider og applikationer end man lige regner med og de går meget op i hvor mange besøgende deres hoved-site har.

MVC-672F_hc_andersens_hus

På vejen slog jeg lige forbi H.C. Andersens barndomshjem. Så er den attraktion vinget af i bogen eller min Bucket liste.

IMG_7516tv2

Det var en mørk og stormfuld aften…. nej regn-fuld var den vist kun…

IMG_7521tv2

Her er nyhedsstudiet så. Der hvor værten flere gange daglig sidder og læser nyhederne op. Den store skærm er en af to gigantiske lcd skærme de har som baggrund.

IMG_7527tv2

Dette var den anden skærm. Eller en brøkdel af den – der gik lidt studievært i den.

IMG_7540tv2

Senere var man ved at bygge TV2 sportens studie op i deres aktivitetsstudie.

IMG_7541tv2

Inde bagved sad sportens teknikere klar ved de mange knapper.

Med hensyn til sådan en fin ny VW Passat vil jeg lige kommentere verdens ringeste vinduesviskere ! Ved ikke om det er deres skyld eller måden ruden er vasket på, men det var svært at se meget ud af forruden og derfor kommer den slet ikke op på højde med vores BMW puljebil, som jo er ren legetøj ved siden af. Den kunne ikke afspille MP3 så jeg brændte hurtig en musik-cd med 10-15 af de nyeste hits og et overraskende track 7 til de næste brugere af bilen – det var nemlig drengene på Grøn stue i drengenes børnehave, som har indsunget “Åh Susanne” i et studie. Ærgeligt man ikke er med i bilen næste gang det nummer blæser ud i højttalerne 🙂

Jeg læste en del om PlayTV, som jeg tidligere har overvejet at købe til Playstation 3 og mange danskere var imponeret over den efter at de nye digitale kanaler er kommet og med den nye opdatering af software til PlayTV kan man altså også se f.eks. DR HD. Så den har jeg nu bestilt og så har jeg selvfølgelig også fået det såkaldte EyePet ! Ja, jeg er svær at få hold i, når jeg først går igang.

DSC03994-eyepet-box

EyePet indeholder et kamera, som sættes til Playstation 3 og en del af stuegulvet vises på tv skærmen. Midt på “gulvet” kommer der så et lille æg, som skal varmes og plejes, for senere at udklække til en sød lille bamse.

eyepet-commercial

Og vupti ! Så har man sit eget lille virtuelle kæledyr – nej, det er et modelfoto, da Camilla ikke ville stille op 🙂

For at vende tilbage til PlayTV, så glæder jeg mig til at få det sat til – ikke mindst efter jeg fredag aften havde besøg af den lokale el- og tv-mand til at pege vores antenne den rigtige vej, mod Struer Havn, så vi igen kunne få maksimalt signal til vores digitale tv. Nu virker det til gengæld så også – heldigvis da – og endelig.

Fredag er også dagen hvor NASA meldte ud, at de havde fundet vand på månen og så har de på P3 i denne uge spille en del numre fra Robbies nye album.

Oliver kørte jeg hjem efter fredag middag, da han skulle forbi lægen. Han havde hævet og dårlig hals torsdag og med lidt besvær fik lægen da taget en prøve fra Olivers hals, før han konstaterede at der var tale om en virus og ingen betændelse. Hurtigt tilbage med den nedslukkede Oliver til børnehaven for at hente hans madpakke og så videre til fars arbejde.

13112009(002)-Oliver i kantinen

Oliver spiste frokost med far i kantinen. Efterfølgende tog han med på kontoret, hvor han bestemt ikke led overlast og blev fodret med alt lige fra bolsjer over kage og til gulerødder. Der blev set lidt film, tegnet på tavlen og kort inden fyraften to Jørn ham med hjem, så han kunne se deres kanin Sofus. Det gav mig så lige muligheden for at kontrollere forbindelsen fra den lånte PSP til min Playstation 3 derhjemme og det fungerede bare – det bliver spændende når der fremover kan optages tv programmer, som senere streames til min PSP 🙂

Musik skal der til og I skal heller ikke snydes for…

Robbie Williams – Bodies

eller måske den populære Taylor Swift ? God fornøjelse – og god weekend !

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/n%c3%a6ste-station-odense/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>