«

»

nov 30

Print denne Indlæg

Magien starter med Honda Civic Tourer 2015

Så er jeg ved at have rundet 17.000 km i den Honda Civic Tourer 2015 jeg i december leasede hos Dahl biler i Struer. Førnøjelsen har været helt på min side og her kommer der lige et lille indblik i, hvad det første år med en Honda Civic Tourer har betydet for mig og os som familie.

Lad os først hurtigt tage en udvendig gennemgang af Honda Civic Tourer 2015 inden jeg begynder at skamrose den alt for meget 🙂

honda-civic-tourer-2015-outside

Knap 17000 km har den snart 1 år nye Honda Civic Tourer kørt nu.

honda-civic-tourer-2015-outside

Flot ser den stadig ud, her hvor den gør sig til på Struer havn.

Leasingydelsen er også super rimelig kan man sige og når jeg til sommer skal op til Dahl biler og aflevere vores leasede Honda Civic Tourer, håber jeg bestemt at Dahl biler har et lige så godt tilbud igen, til en familie på vores størrelse.

Ja, det skulle da lige være hvis det blev en alt for bekostelig affære at returnere vores Honda Civic Tourer hos Dahl biler, da der jo tilsyneladende har været uindbudte gæster i motorrummet på en kold dag i oktober..

honda-civic-tourer-2015-outside

Stadig fin plads bagi til tre store drenge – her er det Lucas der sidder og nyder bagsædet på vores sorte Honda Civic Tourer. I Lucas’ tilfælde er der her tale om både max headroom og max legroom 🙂

honda-civic-tourer-2015-inside

Den 1,8 liters motor ser også stadig okay ud, selv om jeg kunne se der var bidt hul i lydisoleringen – muligvis fra en husmår… Dumme dyr.

honda-civic-tourer-2015-outside

Et sjovt billede på en solskinsdag kan du se herover. Kan du gætte hvad det er du ser???

Det er antennen. Hajfinnen bagerst på bilens tag.

honda-civic-tourer-2015-outside

Ingen Honda Civic Tourer uden Honda logoet foran – i dagen anledning skinner det.

honda-civic-tourer-2015-outside

Flotte alu hjul kommer sådan en Honda Civic Tourer naturligvis også med. Jeg havde fire gode vinterdæk fra Audi’en i overskud i vinters og fik købt et billigt sæt fælge, som passede til den nye Tourer.

Da jeg afhentede vores Honda Civic Tourer hos Dahl biler i december sidste år, var jeg hurtig til at få fat i en elektronisk manual fra Honda Danmark og googlede mig hurtigt frem til at i en Honda Civic, dog uden navigation fandt jeg senere ud af, kunne man selv uploade billede og sætte som baggrund i det lille informations-display placeret ved siden af det digitale speedometer.

Desværre var det ikke tilfældet her og på trods af god hjælp fra Dahl biler og Honda Danmark, lykkedes det desværre ikke at få julemanden til at lyse i december eller græskarhovedet i oktober 🙂

honda-civic-tourer-2015-outside

Samme display udnyttes her også som bak-kamera. Det tog dog noget tid at kunne navigere udelukkende ved at bruge spejle og kamera, men nu er det bare skønt at kunne se om der kommer små børn løbende ved børnehaven eller om der er andre der bakker ud fra skolens parkeringsplads på samme tid som mig.

honda-civic-tourer-2015-inside

honda-civic-tourer-2015-inside

og så er det ellers nu magien i Honda Civic Tourer starter. De såkaldte Magic seats kan gøre så du har plads til tre store børn på bagsædet eller som her over er nemt at rengøre… eller måske bare sætte en cykel ind bag forsæderne uden at bruge det egentlige bagagerum… eller omdanne familiebilen til en stationcar med et ret så stort bagagerum – et vildt stort bagagerum faktisk. Så stort at det nok ikke giver nogen mening at gemme den tagboks, jeg har stående i garagen.

honda-civic-tourer-2015-inside

Et ganske almindelig bagagerum i den super smarte Honda Civic Tourer på 624 liter – masser af plads til kufferter eller en god indkøbstur syd for grænsen.

honda-civic-tourer-2015-inside

Som om det ikke var nok, så er der indbygget “kælder” på hele 117 liter, hvor du sagtens kan have en fyld foldekasse plus det løse liggende.

honda-civic-tourer-2015-inside

Så er det at det japanske origami kommer til sin ret i Honda Civic Tourer. Når bagsæderne lægges ned er gulvet helt plant og bagagerummet, hvis man kan kalde det det, kan rumme 1668 liter. Masser af plads – sådan!

Herover står en foldekasse og 6 dåser cola – har endnu ikke fået testet hvor meget der kan stables bag i bilen, men mon ikke man bliver stoppet for overvægt, inden man får fyldt op.

honda-civic-tourer-2015-inside

Masser af airbags er der også plads til.

honda-civic-tourer-2015-inside

Så er det tid til at sætte sig ind på førersædet, hvor der er flere ting jeg lige skulle prøve flere gange, før det gav god mening. Som et mindre rumskib er cockpittet fyldt med knapper til alle de funktioner der er i sports modellen, som jeg har fået.

honda-civic-tourer-2015-inside

Fartpiloten skal man også være dus med og så er der ikke så meget kul på den, når man som jeg, kører i eco mode. Men den fungerer super godt når først den er oppe i fart – alternativt kan man jo blot undlade at køre eco og så give sin Honda Civic Tourer Sport fuld gas 🙂

honda-civic-tourer-2015-inside-auto-lys-husk-nu-de-taendte-baglygter

Herover ser du den grønne ECON knap, som jeg i det første snart års tid altid har haft tændt i min Honda Civic Tourer.

En anden fiks ting som mange danske bilister kunne drage nytte af, er den helt fantastiske AUTO mode som lyset kan sættes i. Det undgår slukkede baglygter under kørsel og sikrer at lygter selv slukker og tænder. My kind of AUTO 🙂

honda-civic-tourer-2015-inside

Automatgear er også bare et must for mig efterhånden og det er ikke fordi jeg er blevet gammel. Eller det tror jeg da i hvert fald ikke det er 🙂 Det er ikke multi-tronic, men den giver den frihed automatgear nu engang har og så er der da også en Sport indstilling i Honda Civic Tourer Sport modellen…

honda-civic-tourer-2015-inside

Klimaanlægget og musikken fungerer også perfekt – der er kun lige det øv jeg nævnte tidligere med at man ikke kan nørde lidt og sætte sine egne baggrundsbilleder på systemet, når man nu har den store navigation i bilen.

honda-civic-tourer-2015-inside

Men…. og nu kommer der et men – det er nok også det eneste dårlige jeg indtil videre har at sige om Honda Civic Tourer. Hende der har lagt stemme til Hondas navigation er da den mest triste person at høre på og selve navigations softwaren er heller ikke lige frem til de mange tommelfingre op. Den løser dog opgaven og finder frem til destinationen, men der er rigtig god plads til forbedringer på den front.

Bluetooth til en iPhone 6 virker dog helt perfekt – også med de små afbrud af Trafik alarm app’en og generelt fungerer musik  på USB enheder også helt efter hensigten. Her kunne jeg dog godt have ønsket at den kunne vise grafik og covers fra musikken, når der nu er en flot skærm i navigationen 🙂

honda-civic-tourer-2015-inside

Honda Civic Tourer har også masser af kopholdere – to af dem i midterkonsollen, som dog i vores bil er blevet til en sparebøsse og opbevaringsrum til nøgler og garage-fjernbetjening.

Super dejlig bil, som jeg varmt kan anbefale og har da også flere både venner og bekendte, som allerede nu kører rundt i en Honda Civic Tourer 🙂

Jeg har ikke altid være så begejstret for Honda Civic designet, men med denne Honda Civic Tourer må jeg nok erkende at jeg er solgt – den ser sgu rap nok ud af en familiebil at være 🙂

DSCN0099

Så jo, jeg er nok blevet ret begejstret for H’et i midten. Også selv om jeg helst havde set fire ringe på rattet, som den tidligere Audi 😉

honda-civic-tourer-2015-inside-display-lavt-braendstof-niveau

Jeg har iøvrigt også prøvet at køre lidt rundt i Viborg med ovenstående besked – heldigvis nåede jeg forbi en tankstation, hvor jeg selv valgte at stoppe og ikke lod Honda’en gøre det for mig 🙂

DSCN0094

Når enden er go’ 🙂

Læs mere om Honda Civic Tourer hos Honda her og tak til Dahl biler for god service ifm. leasing og service af vores Honda Civic Tourer.

P.S. Herover kan I se Sebastians invitation til sin 9 års fødselsdag, så hvor 9 årige kan bogføre og 8 årige administrere websites, så kan 8-9 årige altså også køre en Honda Civic Tourer – så nemt er det bare! 🙂

 

voresITafdeling.dk logo - klik her for at besøge hjemmesiden

Klik herover for at besøge voresITafdeling.dk

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/magien-starter-med-honda-civic-tourer-2015/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>