«

»

aug 14

Print denne Indlæg

Lucas er nu 2 år og Sebastians første skoledag i 0. klasse

Puha, det har været hårdt at holde sommerferie i år. Ikke mindst nedturen med gearkassen i fars bil, som skal skiftes i Tyskland og som jeg stadig venter på bliver transporteret fra Bremen til Flensborg. Jeg har også droppet (indtil videre) at skrive om den lange og dejlige sommerferie vi i år har haft med både Paris, badeferie, Tour de France, London, OL 2012, Chelsea stadion tour og alt det jeg så nok lige har glemt – jeg kan simpelthen ikke overskue det, men billeder skal I nok få at se…

Nuvel, det er august vi er godt igang på arbejde. Lucas er fyldt 2 år – STORT TILLYKKE LUCAS!!!

Og… drengene er netop startet i skolen, så både Sebastian og Oliver har haft første skoledag i hhv. 0. og 1. klasse. En stor stor dag, hvor vi naturligvis var med på sidelinien.

Klar mandag morgen til at gå i skole. Jeg nåede lige at snuppe det billede i forbi-farten 🙂

Her er Sebastian i 0.a mandag morgen. Det var en stor dag og den  nye seje skoletaske var naturligvis med.

Oliver startede i 1.a og har nu “rigtige” fag. Her er de igang i billedkunst for første gang.

Sebastian fortæller her fra stolen resten af klassen at han har en pind i sin grønne snor om halsen. En pind han har fundet hjemme i haven. Han fortalte ikke meget om det tv OL kort som han også havde om halsen, for det skulle jo helst være noget man han fundet ved stranden, i haven eller inde i huset.

Her er Oliver så nået ned i sin klasse, vink vink 🙂

Allerede om tirsdagen præsterede drengene så at komme en time for sent, men det skal de naturligvis ikke have skylden for. Jeg skulle ringe 7.45 fra cyklen og på det tidspunkt i Hjerm var der ingen strøm og dækning og alt var glat, så jeg lånte en telefon af en venlig sjæl, men der var ingen svar fra matriklen derhjemme??? Så mon ikke Camilla var kommet mig i forløbet og havde sendt dem afsted, men nej – en time senere var der bid og Oliver svarede derhjemme. De blev sendt afsted og skolen fik besked om at de var forsinkede, så det endte vist helt godt alligevel…

Efter turen i Disneyland i Paris og bl.a. en tur ned i Nautilus, som er ubåden fra Jules Vernes “Verdensomsejling under havet”, har vi fået set filmen, læst lidt af originalen, som var ret maritimt skrevet og er endelig igang med en mere børnevenlig udgave af bogen.

Her et billede af Nautilus, som vi så i Paris. Det er bare en spændende historie!

Weekenden op til første skoledag har dog været præget af OL i tv og sygdom, da både Oliver og Sebastian har sovet i et godt døgn hver med en feber på over 40. Søndag tog Sebastian og jeg dog til Viborg, hvor der var Borgvold for børn ved søerne.

Her var der gang i masser af forskellige lege, legetøj og naturligvis blev der også fodret ænder i det dejlige vejr.

Jeg er begyndt at cykle på arbejde, nu da jeg alligevel ingen bil har i tiden og man må da sige at vejret er kun til at cykle, selv om det er hårdt. Oliver er også fast besluttet på ikke at gå til karate mere, så det ender nok med at vi trækker en streg i sandet her og begynder forfra i efteråret og ser hvad han vil – nu må vi se 🙂 Det kan jo også være det bare er en “jeg keder mig”-periode han er i.

Et par hurtige billeder fra ferien følger hermed…

Eiffeltårnet skal man naturligvis se når man er i Paris.

Vi hilste på Pluto…

og Woody.

I London var vi på Chelseas stadion og så Champions League trofæet.

 Vi så håndbold i Copperbox i den olympuske park.

og vi hilste på den engelske håndbold-målmand fra Team GB -som var dansk!!!

Naturligvis gik turen også forbi verdens største legetøjsbutik Hamleys.

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/lucas-er-nu-2-ar-og-sebastians-forste-skoledag-i-0-klasse/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>