«

»

maj 03

Print denne Indlæg

Hårdt løb og Danmarks smukkeste – desværre dårligt planlagt

Fredag tog jeg fri til middag. Mange havde fri på den 1. maj og Sebastian var derfor alene i dagplejen om fredagen. Han og Oliver blev hentet kort over middag og vi tog en tur ud at handle og fik købt et par sommerjakker og mad til en grill aften på terrassen. Lørdag morgen gik den mod Viborg, hvor jeg skulle deltage i Hald Sø løbet 2009. Der var næsten 800 tilmeldte og jeg regnede med at skulle sætte en ny personlig rekord. Den rekord kunne jeg dog kigge langt efter på den 12 kilometer lange rute – det skulle da lige være min personlig hårdeste rute til dato. Vi kantede os rundt om søen og skulle op og ned ad bakkerne og stierne som var meget smalle. Ud over det var der sumpede områder og træer man både skulle over og under. Jo, jeg fik skam testet min kunnen i et motionsløb – eller skulle man kalde det orienterings/forhindrings-løb – dog uden poster.

02052009001

02052009

Jeg er dog nok nødsaget til at kommentere arrangementet som en helhed og det for desværre ikke store karakterer. Planlægningen var utrolig dårlig. Først stod man i kø for at få sit startnummer og fik at vide man skulle gå om på et skilt og selv finde ens nummer inden man kom tilbagei samme kø og fik det udleveret. Sammen med nummeret skulle jeg også have min historiske t-shirt i størrelse XL som jeg havde bestilt ved tilmelding – dem havde de ikke flere af ? På den eneste vandpost der var ved 6 kilometer var de løbet tør for krus ???!!! Vidste man ikke hvor mange tilmeldte der var ? Jeg er sikker på at Færch gerne havde sponsoreret mindst 1000 krus, så der kunne have været til alle. Vi klarede os dog igennem til mål og fik lidt vand der, afleveret vores chip og satte os til rette ved brunchen. Da jeg så den var jeg også meget taknemmelig for at jeg ikke havde fået lokket mor, drengene og ikke mindst farfar og bedstemor Rita med ud til brunch til den nette sum af 199 kr. Misforstå mig ikke – maden var god, men den var bestemt ikk 199 kr værd – størstedelen af løberne spiste iøvrigt også kun pastasalat 😉 Jeg kom også til at sidde med de hårde drenge fra løbet. Det viste sig at de tre fyre omkring mig alle lå i top 10. Nummer to var en af de tre og præmien for hans præstation på godt 47 minutter far en Nike løbe t-shirt – wow ! Det var dog spændende at få prøvet en rigtig hård rute og til sidst blive lidt inspireret af et par rutinerede løbere.

De kaldte løbet for Danmarks smukkeste motionsløb og ikke mindst vejret taget i betragtning kan der bestemt være noget om snakken !

Efter løbet blev jeg hentet af farfar og jeg blev informeret om at Camilla og drengene havde været på den store shoppingtur. Man kan da heller ikke løbe nogen steder mer’ 😉 Da vi kom frem til solsortvej stod den på lagkage, som jeg naturligvis kunne spise med god samvittighed – sådan da !

shopping_dsc00791

lagkage_dsc00807

Alt imens jeg fik skrevet et stykke i min blog, mens løbet stadig ligger frisk i erindringen. Ud over det fik vi kigget lidt på programmet for den tur til London som farfar og bedstemor Rita skal på i juni med Gislev rejser – det ser spændende ud og jeg er sikker på John vil være behjælpelig med billetter til musicals eller hvad det end måtte være. En tur til London kan jo næsten kun blive en god tur 🙂 Jeg fik også kigget lidt på den campingplads i Ribe, hvor vi skal bo i pinseferien. Det ser rigtig lækkert ud og jeg har nu også fået bestilt det obligatoriske campingpas.

 

Jeg oplevede en hel del rod med .eu domæner – de skulle alle fornyes på samme tidspunkt og da mine mails fra Larsen Data var røget direkte i min “Uønsket mail” folder, endte det med at de blev lukket. Faerchplast.eu domænet hvor der logges på hjemmearbejdspladser var jeg derfor nødsaget til at betale kr. 600 for at få genåbnet. Som om det ikke var straf nok, så er mails fra de resterende fire domæner røget i samme form for spam filter og dermed skal jeg betale kr. 600 pr. styk – no way ! Så hvis ikke de forbarmer sig over mig, så er domænerne parkalle.eu, webhotel.eu og tottrup.eu snart i papirkurven. Men nu må vi se !

Pop-prinsessen Britney Spears har som tidligere nævnt besluttet sig for at lægge vejen forbi Parken d. 11. juli med hendes spektakulære ”The Circus”-turné. Med et set-up bestående af næsten 50 dansere, magikere, klovne og akrobater, og et medfølgende crew på mere end 200, vil Britneys imponerende cirkus rejse Europa tyndt med 60 ton udstyr i 34 trucks. Billetsalget starter den 6. maj fra kl. 10 hos Billetnet, så håber jeg det først er omkring kl. 11 på onsdag at internetlinien skal skiftes på kontoret i England 😉

I næste uge kommer anlægsgartnerne og går igang med haven, så søndag blev tiden brugt i haven for at få de sidste løg gravet op – denne gang skal vi have en rigtig flot plæne ! 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/hardt-l%c3%b8b-og-danmarks-smukkeste-desv%c3%a6rre-darligt-planlagt/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>