«

»

feb 26

Print denne Indlæg

Fyrre, fed og … fantastisk, flot og fænomenal !

Welcome to the big 4-0 ! Så runder man et skarpt hjørne – godt man holder sig så ung og smuk stadigvæk 🙂 En dejlig dag med masser af lykønskninger og efter morgenmaden derhjemme, startede jeg ud med at køre forbi Guldbageren, hvor der var rundstykker og basser klar til mine søde kollegaer i afdelingen, som havde tapeseret mit skrivebord med dannebrogsflag og købt en Playstation 3 spil til mig 🙂

40

En god ven sendte fra England disse par linier:

  • Life not only begins at forty, it also begins to show.
  • You don’t stop laughing because you grow old, you grow old because you stopped laughing.

 

Oliver mente selv han stadig var sløj og fik bevilget en tur ned til farmor, hvor han kunne tilbringe de første par timer af dagen. Jeg selv tog på arbejde og senere til Herning, hvor jeg ifm. HK hørte foredraget “Hack en hacker III – live in the cloud!” Et ganske glimrende foredrag om hvordan man sikrede cloud computing og sjove små tips om hvordan der blev snydt og hacket på internettet. En ny trend på nettet er f.eks. clickjacking, så man skal passe på hvad man klikker på efterhånden. Amazon og Microsoft er nogle af de mange udbydere der bygger store datacentre på op til 350.000 m2 – ja ! Det svarer til 10 x det største Ikea varehus – og i sådan et datacenter som består af store flyttecontainere med servere, arbejder der 19 mand !!! Amazon får f.eks. 20.000 nye kunder hver dag på deres portal.

Så var det ellers hjem til fødselsdagsfest, hvor den nærmeste familie var dukket op – og jeg blev simpelthen så begavet med både penge, flotte sko, BeoTime vækkeur, Bombay gin og ikke mindst denne flotte tegning fra Oliver.

oliver-tegning-tank-lille

Efter aftensmaden blev lyset slukket og ind kom en stor lækker lagkage med 40 lys – jo, der var stil over drengen og det blev en rigtig hyggelig aften og en dejlig fødselsdag. En af de sjovere gaver var en bog, som var kreeret specielt til mig – IH’s liv og 10 nøgler – jo, den skal vist læses og blev da også signeret af aftenens fødselsdagsgæster.

Ugen her efter vinterferien er ellers forløbet okay med bl.a. Sebastians tandlæge besøg og stadig mere sne i lile Danmark. En af de store nyheder denne uge var også min tidligere kollega Søren Gades farvel til nationalpolitik, da han takkede af og trak sig som forsvarsminister. Det var en meget rørt Søren der sagde farvel om tirsdagen og han var en meget vellidt politiker, som både medierne, facebook og mange andre kan tale med om. Et stort tak også herfra for en fantastisk indsats igennem de mere end 5 år som minister !

Der er desværre ikke blevet løbet meget, men jeg har da fået indbetalt for tilmeldingen til Dagbladets Avis maraton og forventer at rejse med dem til Berlin og løbe en maraton i efteråret – så der skal nok snart startes op igen – gå så væk sne !

Jeg har også sat min gamle cd jukebox til salg – kan jeg sælge min harddisk recorder på den blå avis, så skal denne også prøves.

IMG_8908Sony CDP-CX200

 

Ud over det så er al teknikken ved at være på plads i “stuen” og onsdag aften efter en gang suppe og øllebrød (hver for sig) måtte jeg en tur til vagtlægen i Holstebro, for at hente endnu en medicin-kur til Oliver. Han klagede sig over højre øre igen, så jeg måtte afsted mod storbyen. Fredagen gik hurtigt på arbejde, hvor jeg fik investeret i en Roomba støvsuger-robot og efter arbejde fik vi skiftet udstødningsrør på både Mazda’en og Fiat’en – og så var det ellers bare med at holde weekend ovenpå en rigtig vellykket fødselsdagsaften!

IMG_8935-mariokasse-til-williams-foedselsdag

Fredag nåede drengene også lige at få lavet indpakningen til Williams fødselsdagsgave – og ja, jeg skriver det naturligvis kun, fordi fætter William endnu ikke har lært at læse og jeg tror heller ikke han helt er gammel nok til selv at finde ind på onkels blog og se hvad drengene går og laver 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/fyrre-fed-og-fantastisk-flot-og-f%c3%a6nomenal/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>