«

»

apr 01

Print denne Indlæg

Forår i London med arbejde, golf og løbeture

Lige inden jeg kørte mod lufthavnen søndag nåede jeg at bage en Guf guf kage med drengene – den blev spist hurtigere end den blev bagt og før det var vi som nævnt på en legeplads, hvor vi alle tre hoppede over hegnet, for senere at finde en anden dør åben derind.

oliver_sebastian_leger

oliver_sebastian_leger2

Lige før jeg checkede ind med min store Bilka pose kom jeg til at tænke på den regel med 100 ml flydende indhold og mine læssevis af remoulade, sennep og syltede agurker. Ups, jeg fik hurtigt pakket det hele i kufferten og i Gatwick blev jeg hentet af John i den dejlige A6 😀

img_1617london_audi_spring

Hjemad det gik  og aftensmaden stod naturligvis på danske hotdogs, efterfulgt at cricket på tv og tidligt i seng. Havde en lang dag for mig om mandagen, hvor Juniper firewall’en blev skiftet på kontoret og en ny switch blev sat op. På kontoret i Sutton ligger bladet Sutton Scene iøvrigt altid fremme til de besøgende.

Lidt IT stuff. Skal du slette en harddisk er det ikke nok blot at formatere den eller slette filerne på disken. Den skal overskrives igen evt. med nuller eller andre tegn. Et smart lille program til det hedder Eraser og kommer fra Heidi Computers. Rodede med en privat pc og fik en fejl i Norton Partition Magic, men fandt heldigvis en løsning. Alt der skulle til var rent faktisk blot en chkdsk /f … Så spildte man da et par timer med det 😉 Jeg fandt i min søgen et link hos TDC med masser af filer – ved ikke helt hvad det skulle bruges til, men det er hermed bragt videre … (Jeg skulle egentlig have fundet nogle elektroniske brochurer, men de var ikke lige der)

Tidligt op mandag og ind på kontoret i Sutton – det endte med at blive en rigtig lang dag fra halv otte morgen til halv otte aften – pyha ! Vi fik opgraderet vores Juniper firewalls og det gik forholdsvis smertefrit – dog havde vi en hel del udfald, som jeg endte med at bruge lidt for meget tid på. Under ændringen af netværk fandt jeg desuden ud af, at en ny DHCP server kræver den kendte Authorization, men også at man på klienterne var nødsaget til at release og renew’e ip-adresserne ! Jeg fik taget hul på et større oprydnings arbejde i det engelske krydsfelt som var hårdt tiltrængt og der var også et telefonanlæg der skulle kigges på. Efter en hurtig tur i Tesco på vejen ud til John efter den lange arbejdsdag bestemte jeg mig for at løbe en lille tur – og nu kan jeg med ro i sindet sige at Danmark virkelig er et fladt land. 13 kilometer blev det til, men sikke en tur – ned ad bakke, op ad bakke, mere op ad bakke, ned og igen op ad en tre kilometer lang bakke med en heftig stigning. Efterfølgende fik jeg så også at vide at det område jeg løb i hed Sutton Hills ! 🙂

img_1695running_sutton_hills_1

img_1715running_sutton_hills_2

Hjem til lidt aftensmad – klokken var faktisk omkring 17 før jeg nåede at få frokost i dag, så det var såmænd ikke for at appetiten var så stor. Klokken blev omkring 22 inden vi fik lidt mad, så en film og hoppede i seng. Tirsdag ventede en ny dag på kontoret og arbejdet på krydsfeltet og gennemgangen af de mange mærkværdig installerede kabler og ledninger kunne fortsætte. Efter endt mission fik jeg emailet et par før og efter billeder til bl.a Joe som er direktør for den engelske afdeling.

“Before and after shots – cabinet can now finally be closed and I seem to have scared the spider and the spiderweb away. That’s how tidy it is under the stairs now”

harrison-patchpanel-march2009patch_before
“The patch panel – BEFORE” (above)

harrison-patchpanel-march2009patch_after
“… and AFTER” (above/herover)

Jeg fik installeret en tynd klient – dem forventer vi os rigtig meget af, ikke mindst på vores udenlandske lokationer. Det hele var dog ikke så fryd og gammen, da en del ting har fået følgevirkninger af vores hhv. opgradering af firewalls og windows opdateringer… Tirsdag nåede jeg dog at møde Camillas fætter, Anders inde i London og sluttede dagen af med det traditionelle besøg på min yndlingsrestaurant, Blossom House. Jeg tror aldrig jeg bliver træt af deres “duck and pancakes”.

Jeg fandt så også lige at hvis en printer på en server igen og igen går offline, kan man redde den ved at konfigurere printer porten på serveren og unchecke SNMP Status Enabled boksen.

Dejligt, men kopimaskinen drillede stadig indtil der kom en HP opdatering på. British Telecom har været og installere telefonpælen ved vejen, som åbenbart kræves herovre for en større internetforbindelse og her gør man ikke så meget i at grave som vi gør i Danmark – ikke mindst pga. alle de lysleder kabler man gerne vil have i jorden. Opgraderingen af internettet er pga. den meget arbejde med den slags ting også blevet udskudt til maj.

Efter de lange aftener de sidste par dage tog vi et par timer tidligere fri onsdag, for at gå en runde på golfbanen. Det blev til 18 huller i dejlig solskin, med lånte sko, køller, jakke – ja det hele faktisk – lige på nær mine bukser, det var trods alt mine egne medbragte “just-in-case” golf-bukser 🙂

img_1823golf1

Her lige et par stemningsbilleder – udsigt over banen med Canary Wharf i baggrunden (den højeste bygning i London Docklands). Og så en flot afslutning på 18. hul

img_1832golf2

Det gik ikke voldsomt godt på golfbanen, som jeg dog havde spillet på før. Men jeg fik to par – et par tre hul og et par fire hul. Da vi var blevet færdige kørte vi hjem og på vejen købte vi fish’n’chips. Jeg fik friturestegt rokke med nogle lækre fritter – vi købte det hos et af de steder som har fået en del awards for deres fish’n’chips. Efter maden løb jeg 7 km som gik omkring legepladsen vi legede på sidste sommer da vi alle fire var på besøg.

I morgen er det tidligt op og hjem og på lørdag er der dømt påskeferie ! Glæder mig til igen at sætte fødderne på dansk jord og ikke mindst komme hjem til familien 😀

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/forar-i-london-med-arbejde-golf-og-l%c3%b8beture/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>