«

»

okt 11

Print denne Indlæg

Efterårsfest og HTML5

På Haderup skole var der onsdag aften ladet op til den store efterårsfest, som tidligere har heddet markedsdag. Alle klasserne på skolen havde hver i sæt lavet små “forlystelser”, var ordet som Oliver brugte, hvor man kunne prøve alt fra minigolf til spøgelseshus, diskotek, rap, bmx og ridning.

Her er det vice-danmarksmesteren som viser tricks!

Efter at havde set mors arbejdsplads og hilset på nogle af hendes kollegaer, spiste vi lidt pizza inden turen gik mod den store sal, hvor der var cirkusforestilling.

Forestillingen var lavet af Camillas 3. og 4. klasses børn og der var mange spændende ting med i cirkus. Oliver og Sebastian sidder her på første række og følger forestillingen.

Efter forestillingen et gruppebillede af alle eleverne, som Camilla havde hjulpet med at sætte den store Cirkus forestilling op. Camilla var iøvrigt også DJ Camilla bag scenetæppet denne aften i cirkus 🙂

Sebastian gik en runde på den indendørs minigolf-bane.

Oliver var en tur i sanserummet, hvor han heldigvis efter meget tålmodighed og lang tids venten fik lov til at føle, dufte og smage på de mest mærkelige ting.

Torsdag aften aflyste jeg en tur til Viborg og nåede hjem for at sende drengene til fodbold og spejder, inden turen gik til Herning til et App-udvikling i HTML5 foredrag.

Vi blev allesammen en hel del klogere på at compilere simple apps lavet i HTML.Et af de rigtig smarte værktøjer var Phonegap, som har været fremme længe men nu også er i en speciel online udgave, hvor sitet laver det hele for en. Man skal blot uploade hele sit lille html5 site inkl. java filer og så klarer Phonegab resten! – smart! Så er spørgsmålet jo om man kan lave et produkt katalog af et mobilsite, en pdf eller noget iPaper måske?! Jquerymobile var iøvrigt en site hvor man online kunne bygge et brugerinterface til sin mobile app.

Kristian som fortalte om HTML5 brugte iøvrigt en smart editor, som hedder Brackets.

 

Efterhånden har flere gange haft problemer med at slette sider i Sharepoint, så her kommer lige hurtigt hvordan man ændrer en welcome page:

Sådan ændrer du Welcome Page i Sharepoint 2010

Når du er logged in som Administrator,
klikker du på “Site Actions” menu drop ned og vælger “Site Settings”
Under “Look and feel” klikker du på “Welcome Page”
Her kan du ændre default welcome page til en anden

 

Ellers er det blot en uge hvor verdens mest sexede kvinde blev kåret, Felix måtte udsætte sig spring til torsdag – og senere hen søndag, virksomhederne er begyndt at blogge og ikke mindst blev en pressemeddelelse om opgøret i et stenrigt dynasti offentliggjort (ja, det er Færch).

Åh ja, og så fik jeg løbet endnu 9 hårde kilometer på løbebånd… Der skal altså noget til endnu, før jeg er klar til halvmaraton i november!!!

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/efterarsfest-og-html5/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>