«

»

okt 18

Print denne Indlæg

Efterårsferien starter i Legoland

Det var ikke mere end lige blevet min efterårsferie inden vi kørte i øsende regnvejr mod Billund, hvor vi skulle i Legoland for anden gang i år. De varmede op til Halloween.

legoland_uge42 (1)

Første stop på turen var i Lego-toppen. Oliver ville dog ikke med – og det var så ikke lige det eneste han ikke ville med i 😉

legoland_uge42 (2)

Da det regnede en del af tiden var køerne i Legoland overraskende små, så det var kun 5-10 minutter vi stod i kø rundt omkring. Her er alle ungerne klar til en tur i Haunted House, som endte med at blive besøg flere gange i løbet af den lange dag.

legoland_uge42 (3)

Super Seb var endda frisk nok på at tage med en tur i det frie fald inde i Haunted House. Sådan!

legoland_uge42 (4)

Seb var også frisk på kålormen.

legoland_uge42 (5)

Jeg måtte dog tage Simon med i Polarexpressen, da ingen af mine drenge ville op i den lille rutschebane. Iøvrigt en fed rutschebane, når man tager den lille størrelse i betragtning. En tur der også lige bød på 5 meters frit fald efter en luftig tur rundt på skinnerne. Cool!

legoland_uge42 (6)

Fik lige et billede af et par Lego figurer, hvor Dracula blev ved med at kigge vredt på mig…

legoland_uge42 (7)

 

Jeg ilede hurtigt videre til brandstationen ved siden af, hvor fire friske brandmænd var klar til at slukke ild og kom ind på en flot 3. plads tror jeg… Eller var det en sølv medalje?

Torsdag skulle der slappes af ovenpå den hårde tur og planen var ud over at gå i total YouTube mode, at få forberedt lidt til årets sidste PMB møde i Århus, hvor jeg tager drengene med til generalprøven med børn der skal lære Scratch. Min plan er at de skal lave et lille zombie spil. Først herhjemme i efterårsferien, så prøver vi for de interesserede i Struer Minecraft Club og sidst i Århus for en helt fremmed flok børn 🙂

Vi sluttede dog torsdagen med en sløv Lucas der gik i feberkrampe og måtte med ambulancen til Herning. Heldigvis hjalp det med lidt panodil og vi kunne kort tid efter en kontrol på sygehuset køre hjem igen.

hygge-i-sofaen

Fredag var der hygge i sofaen igen og drengene fik taget prøven Programmering modul 1 – Scratch og fik deres diplomer. Flot!

En løbetur var også på tapettet, selv om det var svært at trække drengene op af sofaen. Jeg fik dog Oliver med i motionscentret og jeg fik kæmpet mig igennem 5 km.

I garagen har jeg gemt et græskar som vi naturligvis snart skal have lavet om til et ansigt 🙂

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/efteraarsferien-starter-i-legoland/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>