«

»

maj 20

Print denne Indlæg

Champions League road trip til München

Torsdag Kr. Himmelfartsdag varmede vi op til Champions League på Stadion.

Flot stil fra Sebastian!

Sebastian spillede for godt og er bare klar til kamp. Der blev mest spillet “mur” idag.

Med to dage tilbage til vores road trip til München fik jeg monteret et par klistermærker i bagruden – klar til turen til årets Champions League finale!!!!

Efter aftensmaden bagte jeg en chokoladekage. Det var ikke denne klassiske chokoladekage fra mor:

75 g margarine
300 g sukker
300 g mel
2 æg
50 g cacao
2 dl mælk
1 tsk natron
1 tsk bagepulver
1/2 tsk vanillesukker

Rør det hele sammen og bag den gerne i en plastbakke i 200 grader i ca 20 min

Men det var basis-chokoladekagen fra TV2:

200 g sukker,
200 g smør,
200 g mørk chokolade,
1-2 spsk. mel,
6 æg

Smelt sukker, smør og chokolade over vandbad. Pisk mel i chokolademassen og derefter æggene et ad gangen.

Smør en form med smør og for den med bagepapir. Hæld dejen i formen, ca. 2/3 op – afhængigt om du vil have plads til topping, og bag den i 25-50 minutter ved 175 grader, alt efter størrelse på din form. Lad kagen køle lidt af og servér den lun eller kold.

 

Fredag spiste vi aftensmad i Langgade og så blev det lørdag… Kl. 04.00 kørte jeg fra Struer for at mødes med Søren i Kolding og fortsætte den lange vej, så langt ned i Tyskland man kan komme. München var vært for Champions League finalen 2012.

Billetterne lå klar i lommen – det skulle nok blive en spændende aften i München. Klokken 4 lørdag morgen lettede jeg fra Struer og teamede op med Søren i Kolding kl. 5.30 og så var det ellers direkte mod München med fuld fart.

Vi blev enige om at parkere ved stadion for hurtigere at kunne komme derfra om natten efter finalen og det viste sig at være en god idé. Vi ankom til stadion ved 14-tiden i høj solskin og med en temperatur sidst i tyverne blev det hurtigt varmt at gå rundt i lange bukser. Efter et hurtigt kig rundt ved stadion tog vi U-bahn in til midtbyen for at suge lidt stemning til os. Der var sang-kamp i togene og det var en rigtig fornøjelig tur.

På Marienplatz var alt rødt og hvidt og der blev hoppet og festet. Vi fandt dog hurtigt en masse Chelsea fans på de lokale caféer.

There is only one Di Matteo – en sætning der blev råbt en del sidst på aftenen i det imponerende stadion.

På et konditori fandt vi endelig en plads, men allerede kl. 16 løb de der tør for øl. Heldigvis fandt vi et andet sted, hvor vi endelig fik en god tysk fadøl.

Videre med U-bahn ud til det Olympiske stadium, hvor der var Champions League festival og mange rød/hvide fodboldfans, som senere skulle se aftenens kamp på storskærm. På vejen derfra gik vi som de sidste to blå mænd mellem tusindvis af røde, så vi skyndte os videre til Allianz stadion med bus.

På festivalpladsen fik vi købt lidt merchandise og jeg gav lige den store Champions league bold en tå-hyler.

 Vi nåede også at se trofæet inden det blev sendt ud til det andet stadion, hvor vi jo naturligvis håbede på at det senere ville blive overdraget til Chelsea.

Endelig nåede vi ud til Allianz et par timer inden kick-off. Heldigt for os tog vi en bus og vi hørte senere at rigtig mange Chelsea-fans var fanget i undergrundsbanen flaskehals og derfor først indfandt sig på stadion 10-minutters tid før kick-off.

FC Bayern München fans festede bag det andet mål i det fonomænale stadion, hvor jeg ikke tror der fandtes dårlige pladser. Vi havde i hvert tilfælde en pragtfuld udsigt fra vores pladser og de € 135 var mere end givet godt ud!

Endnu engang fik vi et glimt at pokalen, som senere skulle overrækkes.

Festen i den modsatte ende af stadion ville ingen ende tage og her mener de at det både er “Unsere Stadt”, “Unser stadion” og “Unser pokal” – sidstnævnte blev der heldigvis lavet om på i dramaet af en kæmpe finale, som jeg i dag er utrolig glad for at have været en del af – på trods af at stemmet i skrivende stund er helt væk.

Kampen kom igang og det var en følelsesmæssig rutscebanetur i allerhøjeste gear. Her en af de meget få chancer for Chelsea i form af et frispark, som desværre ikke første til noget i denne omgang.

Der var trætte spillere på banen efter en ordinær spilletid og forlænget spilletid, som indeholdt et annulleret FCB mål, et mål i hver ende og et straffespark reddet af Chelseas super-målmand! Strafespark blev et rent drama i sig selv, da Mata lagde ud med at brænde – men heldigvis var Petr på plads i målet og Drogba, som også blev man-of-the-match scorede det afgørende mål og Chelsea vandt mesterskabet.

Der blev råbt, der blev skreget. Der blev sunget der blev danset. Chelsea havde endelig bevist af de var Europas bedste klubhold! Jublen ville ingen ende tage i den blå ende af stadion.

Det var simpelthen så festligt at det er umuligt at beskrive og heldigvis har jeg optaget kampen på ITV derhjemme, så jeg altid kan finde den frem igen – og de sidste minutter fik jeg også klemt ned i kameraet i form af en video, som nok kan bringe mig tilbage i sejrsrusen hver gang jeg ser og hører den. Herover kan du prøve at få en fornemmelse af hvordan det var at være på stadion den lørdag aften d. 19. maj 2012, hvor Chelsea vandt deres første Champions League finale!

Den lange glade vej for Chelseas hold op ad trapperne, en krammer fra holdets ejer og så ellers trofæ og champagne ad libitum på plænen.

Vi fik noget for pengene – der var jubelsang et par timer og Drogba og resten af Chelseas hold blev ved med at løbe rundt med trofæet og vi blev naturligvis til det hele stilnede af og festen var ved at køre på det sidste.

 Efter 10 timer i bil fra Struer til München  og en fantastisk sommerdag, masser af oplevelser, fantastisk fodboldkamp i fantastiske omgivelser og en dag jeg aldrig glemmer bevægede vi os ud af det flotte stadion – ud på P3 og hurtigt videre ud på motorvejen og kørte 10 timer hjem mod Struer igen.

Fantastisk dag – fantastisk fest – en blå dag som blev mere blå en nogen af de tidligere. Sådan Chelsea og tillykke!!!!

Vi fik nappet os en enkelt times søvn i bilen for ligesom at tage det værste og da vi nåede hjem om formiddagen var der også lyst og solrigt i Danmark og Struer, så jeg holdt den kørende og nød vejret og sejren og slutningen på en helt fantastisk weekend!!!!

I morgen tager Camilla til Bornholm med 6. klasse og når hun kommer hjem næste weekend tager vi en tur til Langeland  🙂

Hermed slutter et blogindlæg som starter med noget så kedeligt som en opskrift på chokoladekage og slutter af med en lille reportage fra et brag af en dag i syd Tyskland ikke langt fra Østrig og Italien!!!!

 

 

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/champions-league-road-trip-til-munchen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>