«

»

jun 30

Print denne Indlæg

Bryllupsfest, parkour, LAN party…. og SOMMERFERIE!!! (for nogen)

Bryllupsklokkerne ringede lørdag i Marlene og Henriks have, hvor vi var til bryllup lørdag.

En stor dag og en god fest og tillykke til dem begge. Vi overnattede på en hyggelig lille bed and breakfast ikke langt fra festen 🙂 Efter en overnatning på den lokale b&b kom vi tidligt hjem søndag morgen og oplevede at det bare pludselig blev sommer. Så var det ellers hurtigt i shorts og t-shirt. Sådan! Søndagen gik med lidt afslapning, hvor jeg bl.a. så en ny tv serie som hedder “Innovation Nation”, hvor der bl.a. blev vist en pandekage robot (PancakeBot) som vi helt sikkert skal afprøve i Minecraft klubben, når vores robotter og Lego er klar til at blive samlet.

akkilen-afskedsfest-for-klubhuset-2015 (1)

Første spadestik er taget til Fritidscenter Struer og dagen forinden var en del medlemmer af AK kilen samlet til smørrebrød og tog et lille gruppefoto i solen… Se tegningen over Fritidscenter Struer her. Den lange kan ses op af murstens søljen til højre 🙂

Jeg har fået at vide at jeg er intet mindre end PING og ikke kun VIP hos vores leverandør, ping kommer af navnet pingvin og er niveuaet højere end en VIP (Very Important Person) og skal henledes på de “pingvin” smokings man har på når man aflægger vores Dronning et besøg 😉 Nice – måske jeg skulle have det på mit visitkort hehe

Googlemaps rykker indendørs og gør det muligt at lave kort over store bygninger som shopping centre, messecentre, lufthavne osv. Ret fedt og noget der helt klart skal kigges nærmere på 🙂

Det går lidt langsomt med Windows 10 på Raspberry Pi 2 og når Windows 10 udgives sidst i juli kan man sikkert med fordel installere Windows 10 ADK og benytte den korrekte måde til at lave SD kort til Raspberry Pi og måske der også kommer lidt flere apps og sjove projekter der kan bygges med en Raspberry Pi 2 med Windows 10. Aller mest håber jeg naturligvis på et fuldt Windows styresystem til den lille computer 🙂 (Installere Windows 10 på Raspberry Pi 2, (2), (3), (4), (5).

Tilbage til LAN party, hvor drengene rigtigt fik spillet. Dog fik de først øvet lidt parkour i hullet, selv om der ikke var undervisning som forventet, men måske ungdomsskolen også er gået på sommerie? 🙂 På gymnasiet blev der hygget max og sovet minimum. Der blev spillet både Reign of Kings, det nye Ark, Left for Dead, Arma 3 og Warthunder.

Man kan vælge at bygge sin egen gaming pc – det vælger Oliver at gøre og vi fik kyndig vejledning fra Lasse til LAN party i fredags. Man kan også gå efter det billigste som Alt om Data gør her. Oliver gik dog all-in og fik den fedeste konfiguration sat sammen. Den er som følger, hvis nogen vil gøre ham kunsten efter:

Kabinet – Aereocool X Warrior Devil Red (kr. 387)
Bundkort/Motherboard – ASUS H97 Plus (kr. 762)
CPU/processor – Intel i5 (kr. 1421)
GPU/grafikkort/video – GeForce GTX 960 2GB (kr. 1599)
Harddisk – Toshiba SATA 2 TB (kr. 613)
RAM/hukommelse – Kingston 8GB (kr. 466)
PSU/strømforsyning – Corsair (kr. 369)

Samlet pris fra Pro Shop inkl. fragt KR. 5.646 – og det er bar’ billig!

og nu har du opskriften, hvis du selv vil gøre Oliver kunsten efter. Han samler den i weekenden og jeg er slet ikke i tvivl om at han optager det på video 😉

Når computeren så er samlet skal der naturligvis et styresystem på og d. 29. juli bliver det så opgraderet til den endelige version helt gratis.

Windows_10_Logo.svg_

 

Hvis du vil have gratis Windows 10 på din computer, så er dette måden at få det på:

1. Opret en gratis Microsoft konto (hvis du ikke allerede har en)

2. Tilmeld dig som tester af Windows 10

3. Hent og installer prøveversionen af Windows 10

4. Når den fulde version af Windows 10 udkommer får du et link til at hente denne.

og hvis du vil lave en USB flash stick som du kan installere Windows 10 fra, så gør du sådan her:

Hent Windows 10 Insider Preview ISO
Windows 10 Insider Preview (x64) – Build 10130 (3.77 GB)
Preview versionen af Windows 10 findes desværre ikke på dansk, men udelukkende på engelsk. Jeg valgte Engelsk (Storbritannien)

Hent Rufus

rufus-win10-usb-boot
Isæt min 8 GB USB stik.
Start Rufus. Vælg “NTFS”, “Opret en boot-disk med” og browse til din Windows 10 ISO.

Tryk “Start” og vent. Når programmet er færdigt, kan du boote din maskine op på USB stick’en og installere Windows 10 derfra.

Så er det blevet solskin.. og vejrguderne lover VARMT vej hele ugen 🙂

Så skal vi selv til at lave is – og mon ikke også sommeren byder på G&T is 🙂

Og til udlandet… Lexus er igang med at uvikle intet mindre end et Hoverboard, som vi kender det fra “Tilbage til fremtiden 2

… og det var så vist den weekend 🙂

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/bryllupsfest-parkour-lan-party-og-sommerferie-for-nogen/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>