«

»

okt 11

Print denne Indlæg

Britney Spears koncert/show i Herning

Puha så kom den første haglbyge. Heldigvis sad jeg indendørs på kontoret og rodede i Cumulus, vores billeddatabase, da en haglbyge indtog Holstebro – så ved man jo nok at sommeren er ved at være ovre. Siden den første har der været op til flere og også et par ordentlige regnbyger.

Nu er det så blevet mandag og hvordan starter man en perfekt mandag? Nemlig, ingen strøm på bilen og det endda uden at have haft tændt for oliefyret og Camilla skulle tidligt afsted på noget kursus i Herning, så der står jeg med tre små børn som skal afleveres i regnvejr og ingen bil – øv! Jeg får ringet til Falck, tager Lucas under armen og får Sebastian iklædt sin tunge taske og bærende på sine gummistøvler, mens Oliver går ved siden af. En paraply hen over Lucas og så ellers i børnehaven for at aflevere Sebastian. Heldigvis stod Falck klar da jeg kom hjem med Lucas og Oliver, så der kom liv i Audien igen. Må vist hellere få kigget på et nyt batteri snarest!

Ellers er det booket bord på Napoli i Herning, hvor vi spiser aftensmad inden den står på Britney Spears koncert i Boxen mandag aften. Hendes set list ser da okay ud og koncerten eller show’et som det nok bedre kan kaldes var flot med fyrværkeri og mange mange rekvisitter.

Kort tid til showet går igang.

Der var masser af kostumer, rekvisitter på scenen, biler, gynger og jeg ved ikke hvad.

På trods af anmeldelsernes hårde kritik, så klarer hun den efter nærmere eftertanke ret okay mener jeg 🙂

Mange fans kom også på scenen for at danse og en enkelt fyr var ekstra heldig…

Og den store finale 🙂

En enkelt video har jeg også lige fået uploadet fra “koncerten”, hvor det meste var play-back.

Under en lang kø af biler ud fra messecentrets parkeringspladser så vi et par biler med smadrede bagruder og hørte dagen efter at der havde været indbrud i flere biler under koncerten. Heldigvis var de sprunget over Audi’en, som så heldigvis kan nøjes med den planlagte service 🙂

Lækker mad på restauranten i Herning 🙂

Søndag eftermiddag tog jeg med Oliver på en 3 km løbetur i øsende regn. På fredag er det skolernes motionsdag og da vi kunne se ruten på nettet på de 3 km som 0. klasse skal løbe, ja så smugtrænede vi lige lidt i søndags. Oliver klarede den perfekt!

Og til en sjov historie. Den anden dag kom jeg omkring en Citroen Berlingo eller Peugeot Partner med en “antenne” større end masten på en større optimistjolle. Mystisk! Jeg passerede den på Holstebrovej i Struer lige ud for Business Park Struer, så om det var en fattigmandudgave af nøglebogen i Struer der var ved at lave noget street-view a la Google eller om det simpelthen bare var en overdrevet entusiastisk radio-amatør nåede jeg slet ikke at lægge mærke til!? Men hvis det er det første, så er jeg da med i nøglebogens street-view nu 🙂 Nu vi er lidt ved biler, så faldt jeg lige over en rimelig flot papirudgave af en Audi på min tur rundt på nettet.

Audi A7 papercraft – sejt!

Tirsdag, onsdag og torsdag står den på HK kursus, også kaldet tillidsrepræsentant uddannelse i Århus inden de fleste går på efterårsferie på fredag. Der skal mange billeder ind i vores Cumulus system. Jeg har også prøvet kræfter med en hurtig fotobog fra TDC, da Vistaprint desværre ikke virker – måske pga. deres gode tilbud om 50% på det hele 😉

Så kan vi heller ikke komme ud over at Steve Jobs er død. Savnet mange steder for hans grundlæggelse af Apple og på deres hjemmeside mindes man da også ikonet Steve Jobs, som rent faktisk blev et ikon mens han levede.

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/britney-spears-koncertshow-i-herning/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>