«

»

nov 12

Print denne Indlæg

Brækdyr cafémad i Vestjylland og øvrige nyheder

Jeg er nødt til at komme med et surt opstød – og jeg blev fredag aften mindet om hvorfor jeg ikke har spist på Den glade pingvin i lang tid. Det er ikke kun fordi jeg har travlt med alle drengene og i øjeblikket sidder og læser til min næste eksamen, som jeg tager på mandag i Randers…

Nej, det er fordi at for 120 kr kan man få bragt en portion pindebøf med hjem fra Den glade Pingvin. Jeg havde hentet kinesermad til resten af familien på China Cafe i Struer og jeg selv kunne huske de go’e gamle pindebøf og ville have mig en portion hjem. Efter prisen glædede jeg mig til at komme hjem og nyde min aftensmad samtidig med at Disney kørte på DR, men jeg havde dog mine bange anelser, da bakken med mad ikke vejede sønderligt mere end en af de tomme bakker vi producerer på arbejde.

Skuffelsen var stor da jeg fik åbnet og kigget – og nu ved jeg så næste gang at det ikke lige er der man skal købe mad, når man handler med fornuften! Nærrig? Måske, jeg ved det ikke, men fik bare lige lyst til at dele min kedelige oplevelse med jer. Havde det været i det centrale København havde forventningen nok været en anden. Skal dog sige at maden ikke fejlede noget, det var kun portionens størrelse den var gal med 🙂

Andre nyheder i ugens løb. Bornstein er tilbage i Holstebro, hvor han skal erstatte Orla som direktør for Actona Company og endelig er det officielt at Færch Plast udvider i Durham, England (se billeder under fotos)

Krak har startet “Jagten”, som er et “video-spil” med Casper Christensen i hovedrollen. Strandet i det mørke vestjylland 🙂

Oliver har været syg i nogle dage og er kommet på medicin, så vi håber da han er klar til at komme i skole på mandag. Torsdag og fredag har han hygget sig hos farmor, mens Lucas har været i dagpleje, Sebastian i børnehave og mor og far på arbejde 🙂 Det er også ugen hvor den nye animerede Orla Frøsnapper film udkom på DVD og så er det også ugen hvor Boxer starter med en gratis uges tv – sikkert for at lokke nye kunder til, når TV2 fra januar begynder at koste penge. Jeg tror dog at vi holder det uforandret med vores efterhånden mange Danmarks Radio kanaler og de endnu flere FreeSat kanaler – og nu har vi jo også få Sky kanalerne, så tv er der nok af – så må jeg jo bare undvære 19 nyhederne og Station 2 🙂

Lucas kravler stadig rundt med briller på.. I hvert fald når han selv har lyst, men jeg tror nok det går fremad med at få ham til at beholde dem på 🙂 Fredag aften var der som sagt mad udefra, Disney hygge og vi sluttede af med en skør og anderledes film i tv med bl.a. Mila Kunis.

Imellem alt mit terpen til eksamen på mandag tog vi lørdag formiddag med Else og Bedste til julestue og det så sådan her ud:

Sebastian vandt et par strømper i amerikansk lotteri.

Imens udforskede Oliver legepladserne i området.

og spillede bold…

Inden vi kørte hjemad nåede Oliver lige at vinde en adventskrans.

 

På nettet er vi begyndt at kigge efter en Citroën Berlingo til Camilla, men vi skal nok lige have lidt professionel hjælp til købet. Undervejs faldt jeg over en spændende julegave idé til manden der har alt (dog ikke mig, da jeg endnu ikke er hoppet på Apple vognen) – men en iGrill, så du kan følge med i kødets temperatur på grillen på din iPhone eller iPad – smart!? 🙂 Camilla har i denne uge også fået brev fra Herning kommune som igen tilbyder hjemme-pcer. I kataloget kunne man også finde en ipad 2, men prisen er en hel del dyrere end hvis man blot købte en i Elgiganten – og det vel og mærke efter at skat har betalt det halve af gildet?! På arbejde dykkede jeg lidt dybere i Sharepoint 2010 og webparts. Hvordan man bygger en webpart og hvordan man grundlæggende kobler op til et website fra Sharepoint Designer

og sidst med bestemt ikke mindst – et stort TILLYKKE til Camilla med hendes Fødevarehygiejne certifikat!!! 🙂

 

 

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/braekdyr-cafemad-i-vestjylland-og-ovrige-nyheder/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>