«

»

jul 04

Print denne Indlæg

90 års fødselsdag, cykelløb og Madonna koncert

En forlænget weekend blev det til, hvor vi fredag aften hyggede os med familien fra Gimsing og bl.a. fik monteret enreklame på den røde varevogn.

Helt klar til at reklamere for tdknudsen.dk 🙂 Det blev også til 6 km rundt i byen – det gik dog ikke så godt som sidste gange, men nu skal jeg virkelig snart til at have lidt flere kilometer i benene – ikke mindst hvis den står på maraton igen til foråret enten i London eller Hamburg.

Lørdag morgen var vejen spærret af da Hvidbjerg løbet med omkring 700 cykelryttere løb af stabelen. Der var cykelinteresserede folk hele vejen ned ad Park allé og vi måtte naturligvis også over at kigge i det gode vejr.

Sebastian var klar med båt-horn hver gang rytterne kom forbi.

Vi nåede at se de mindste ryttere og Sebastian fik købt både kage og sodavand i teltet, så der var dømt hygge inden vi over middag kørte mod Venø, hvor Ruth fejrede sin fødselsdag – og Else også fyldte år. Der var inviteret til Venøbøffer på Venø kro.

Det var flot vejr på Venø den dag – og maden var god som altid.

Heldigvis var der en fodboldbane på den anden side af vejen, så der kunne man jo få noget af tiden til at gå. Sebastian var så uheldig at få en tæge på kinden, men efter lidt kamp fik vi den da heldigvis af og den var heldigvis ikke begyndt at sætte sig alt for godt fast.

Søndag stod den på afslapning og film – endda en film, så jeg helt glemte at se Spanien slå Italien i EM finalen, men så er det jo godt der er højdepunkter. Tidligt mandag morgen kunne vi så køre mod København. I dagens anledning havde jeg i bilen sat et gammelt halstørklæde fra den første koncert jeg så med hende for 22 år siden i Göteborg – Blonde Ambition tour i 1990, jo det er et par dage siden.

Vi ramte København kort tid efter middag og nåede både en tur i Fields, hvor både jeg og Camilla aflagde Feet a Fish et besøg og fik spist lidt hård hud på fødderne og lidt shopping blev det også til. Dernæst hjem til Anders, fik et par drinks og tog så en bus ind i byen, hvor vi gik lidt rundt på strøget og kigge på bøger. Jeg fandt også et rigtigt spændende sted, nemlig den amerikanske kædebutik Abercrombie & Fitch som på trods af den høje musik og den dæmpede belysning var det et ret fedt udvalg af tøj de kunne tilbyde og jeg fik da købt mig et nyt bælte – jeg tror nok at jeg skal have fat i deres eau de toilette næste gang vi kommer udenlands – den var go’!

Så rendte vi i Lars og hans kommende kone på en hyggelig lille restaurant, hvor vi også fik lidt godt til både det ene og det andet inden vi gik mod Parken, hvor Michael Solveig var godt igang da vi ankom kl. 21. En god time senere gik Madonna på scenen.

Inden nåede vi dog at få et billede af Camilla og den lange tykke på restaurant Brasserie Borella – og ja det var varmt og vejr til at sidde udenfor på denne anden dag i juli 🙂

En glad Lars med “sin” håndtaske på vej mod Parken og helt klar til Madonna. Jeg undskylder den dårlige billedkvalitet, men det skulle gå hurtigt hvis jeg skulle nå at knipse et billede af ham mens han holdt tasken hehe – tak for en hyggelig aften Lars!

På trods af dårlige anmeldelser vil jeg til Madonnas forsvar sige at jeg ikke har meget til overs for Parken, da lyden simpelthen var alt alt for dårlig. Man kunne ikke høre hvad der blev sagt eller sunget og da vejret var super lækkert blev det også godt og grundigt varmt inde i Parken som var overdækket. Det gav naturligvis et højere ølsalg!

Klar til Madonna – der var nogle få heldige som festede under hele koncerten og stod midt i showet i den lille “trekant”

Man må heller ikke forvente en greatest hits koncert med Madonna, når man har set flere af hendes flotte shows og ved at der hver gang er klassikkere som er taget med og som hun har skrevet om til at passe ind i netop den genre, som hendes nye album er i. Så det var flot gået.

Mega flot show. Mega elendig lyd. Kanon Madonna. Føj Parken – vi er en oplevelse rigere og kloge nok til at tage syd for grænsen til koncert næste gang og spare brobilletten og garanteret en bedre lyd en den vi fik i mandags i Parken.

Et imponerende show og første gang jeg har set et flyvende march band – imponerende. Det var også hyggeligt på Bopa efterfølgende inden vi ved 2-tiden om natten tog en taxa til Amager, hvor vi overnattede hos Anders.

Fed tur venner!!!

Efter min tidligere brok over Telia og deres behandling af kunders behov så jeg så for nylig en opfordring i en nyhed, som fortæller at Telia er valgt som værste mobilselskab. På opfordring fra Privatkundedirektør Christoph Nørgaard fra Telia vil jeg kontakte Telia og forklare præcis hvor det er tilliden brister, når man som troværdig kunde smider mange penge efter et mobilabbonement med både data, mms og timevis af fri tale uden at have et sådan behov. Kundetilfredshed og tillid går i vidt omfang ud på at en leverandør som kender meget mere til egne produkter end kunden ved hvad en kunde skal vælge – også selv om det måske betyder mindre indtjening. Alt andet er i mine øjne bondefangeri og udnyttelse.

Onsdag var jeg omkring Superdæk i Holstebro med bilen igen, da det var som om den “sejlede” lidt og rattet ikke stod lige. Det fik jeg så rettet og lidt lyde i gearkassen kunne tyde på at den også på et tidspunkt er nedslidt og skal skiftes… Av, det ryger op i så stort et beløb at jeg slet ikke tør skrive det her……..

Sidste nyheder idag onsdag er at man har fundet den lille Higgs partikel, som udløser en nobelpris og ACTA eller The Anti-Counterfeiting Trade Agreement blev idag fejet af bordet ved EU, så man gerne må synge en sang på YouTube og den slags! 🙂

Permanent link til denne artikel: https://www.ihd.dk/90-ars-fodselsdag-cykellob-og-madonna-koncert/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>