«

»

apr 08

Print denne Indlæg

Påske”ferie” og Champions League Chelsea sejr på nettet !

Mandag, som også var første dag i påskeferien nåede jeg lidt længere med det hårde hækfældningsarbejde og fik kørt en del af grenene på genbrugspladsen. Oliver var til sit 4-års-check hos lægen, hvor han fik en ordentlig nål i låret – han klarede det dog flot, men vi kunne så heller ikke se om der forsvandt patienter fra venteværelset, da han skreg 😉 Han lærte dog at det nok var smartest at forholde sig rolig og jeg tror det var det som gjorde lidt avs. Han klarede synsprøven supergodt, var 107 centimeter høj og vejede 18,9 kilo – lige præcis som en dreng i hans alder skal være 🙂 Sebastian hoppede også på vægten med sine 16,8 kilo og far tog førstepladsen med sine 92,7 kilo 😉 Mandag var også Lars Løkkes første dag som statsminister – spændende at se hvad der sker med min tidligere kollega, Søren Gade, men mon ikke han forbliver forsvarsminister ? Han har da klaret det helt fantastisk på den post hidtil.

 img_1912playmobil

Tirsdag stod den på fødselsdag i Lemvig og drengene legede lystigt i det dejlige vejr med Mikkel og Josefine. Der blev spist igennem og sidst på dagen var der snigpremiere på fødselsdagsgave til Oliver, da Mikkel og Josefine desværre ikke kan komme på dagen på torsdag. Han fik et par vældige Playmobil mænd som han er blevet helt vilde med 🙂 Jeg selv var iøvrigt mega sej og nåede lige at fælde resten af hækken i haven inden vi drog afsted mod Lemvig. Onsdag blev der ryddet lidt op i haven og forberedt til at fælde lidt træer. Der blev renset tagrender og ikke mindst købt ind til Olivers fødselsdagsfest i morgen 🙂 Bedste kom også på besøg og kunne ikke vente med gaverne, så Oliver fik i dag mere Playmobil og Sebastian fik en læderfodbold og et mål til haven.

Onsdag var vi en tur hos OK for at prøve deres nye vaskehal. Det var skægt, da der var glas overalt og drengene kunne følge med i det hele ned til mindste detalje. Jeg kan varmt anbefale den nye vaskehal i Struer og ikke mindst deres nye klargørings/rengøringsplads, hvor man i tørvejr kan stå og benytte sig af deres støvsuger og ikke mindst den smart måtterenser – genialt ! En luksusvask til kr. 65 og og så iøvrigt påfyldning af hele 2,4 liter vand i Mazdaens utætte kølesystem – øv, jeg må hellere snart få det lavet.

Lige så snart vi er færdige med at fælde træerne og fjerne alt mos, så skal anlægsgartnerne igang. Jeg fandt de digitale udgaver af idényt på nettet og bl.a. nogle tips til græsplæne førstehjælp og forebygning af mosdannelse – bare igang med vertikalskærer eller greb og lav masser af huller i plænen som på golfbanen. Og i stedet for at kaste frø rundt på plænen laves en “grød” af frø, sand og kompost – også kaldet topdressing.

Onsdag aften løb jeg en tur i regnen med BIK Løb – og så er vi ellers klar til den stoooore dag i morgen !

Chelsea slog Newcastle på udebane 0-2 her i weekenden og onsdag aften er også aftenen hvor udekampen mod Liverpool skal spilles med Chelseas trup i Champions League – opgøret på hjemmebane er den kamp jeg skal over at se på tirsdag… Da aftenens Champions League kamp mellem Liverpool og Chelsea ikke var at finde på en af vores kanaler (nej, vi har heller ikke 3+) så fik jeg at vide, at man kunne se den streamet på internettet.

espn2-championsleague

Vildt smart og via steder som ATDHE.net eller Live Sport Events, en service som MyP2P kan man via programmer som f.eks. TVU Player se mange forskellige kanaler – ikke mindst fodbold. Jeg sad derfor og så kampen på ESPN2 live, hvor Liverpool desværre kom foran allerede efter 6 minutter… men men men …

lgsp0276chelsea-fc-club-football-badge-chelsea-football-club-poster

Returkampen bliver desværre uden John Terry – heldigvis med Super Ivanovich som stod for to af Chelseas tre mål i aften. WHAT A BLUE NIGHT !!! Nu bliver det så spændende at se om jeg kommer til Stamford Bridge og ser semi-finalen mod FC Barcelona – efter at Chelsea sørger for Liverpools exit af Champions League på tirsdag ? 😉

Permanent link til denne artikel: http://www.ihd.dk/paskeferie-og-champions-league-chelsea-sejr-pa-nettet/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>