«

»

maj 03

Print denne Indlæg

Overraskelser til både børn og voksne

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Glemte at fortælle. Mit Mastercard har været misbrugt og hvor pokker banditterne har opsnappet mit kreditkort nummer aner jeg ikke, men det kan jo være meget lang tid siden, så er svært at sige. Ikke desto mindre, så lykkedes det på en enkelt nat at købe et par biler samt en stribe el-cykler og i alt spendere lidt over 200.000 DKK. Heldigvis var der kvikke hoveder i Mastercards fraud afdelingen som åbenbart overvåger kort transaktioner og de kontaktede mig dagen efter og sendte et kontoudtog til godkendelse. Nu kan jeg så se at alle beløbene er trukket tilbage, så kontoen igen er på normalen. Skræmmende hvis ikke man havde opdaget det eller hvis det måske havde været ens Visa kort og ikke Mastercard, som jo indeholder 30 dages kredit, så man kan nå at reagere..

 

Gamification kurset på Pennsylvania University er ved at være slut. Jeg mangler den sidste store skriftlige aflevering her i weekenden og i sidste “time” interviewede professoren CEO fra Practically green, som har brugt gamification til at fortælle brugere/kunder “Hvor grøn er jeg?” også ift. andre, så konkurrence/spil elementen kommer med indover.

 

QR er blevet mere moderne end sidst jeg kiggede. Nu kan man både lave nuancerede billeder hen over “stregkoden” eller sætte sit logo midt i QR koden.

productsearch_qrcode_logo

 

productsearch_qrcode_gnyf

 

Her en god artikel (dog på engelsk) som beskriver hvordan man kan lave apps til Apple uden noget kendskab til programmering… Måske en lille Product Search app kunne komme på tale? – så kan du jo selv gætte på hvor ovenstående QR koder peger hen 🙂

Torsdag aften blev der løbet med Oliver. En tur på hele 8 km blev det til, da vi varmede op til kalkmineløbet, som falder af stablen på Kr. Himmelfartsdag. Oliver har fået lov at løbe den 6,4 km lange tur inde i minerne sammen med mig, såfremt han kan klare et par træningsaftener inden løbet og det må man jo så sige at han kunne, når han lægger ud med at løbe 8 km i for små sko på den første tur. Sejt gået!

Fredag vankede der så en overraskelse til de store drenge. Ja, Camilla fik da også lige en flot buket med på vejen, men tilbage til drengene. Vores Nintendo Wii U som drengene fik i julegave af julemanden sidste år og stort set ikke har været brugt siden jul blev sat til på Olivers værelse og der var indkøbt et nyt spil.

Lego-City-Undercover-Limited-Edition_Wii-U-p

Lego City Undercover, som har fået helt fantastiske anmeldelser som det sjoveste børnespil, bedste Lego spil og et spil som er så sjovt og gribende (lidt lige som Lego selv) at man burde købe en Wii U og dette spil, hvis man havde drenge i 6-10 års alderen. Det har vi jo, så spillet er nu købt og det er bare et hit!!! Kan klart anbefales.

I pakken med spillet var der også en eksklusiv Lego figur – så må vi se hvor lang tid der går inden den er væk 🙂 Her kan du iøvrigt se et par sjove film om spillet Lego City Undercover!

I morgen lørdag står den på Dragondag på kasernen i Holstebro.

Der blev også lavet pandekager igen igen, efter denne hurtige og nemme opskrift:

Ingredienser:
250 gram hvedemel
4 Æg
1 tsk. salt
2 tsk. sukker
4 dl. mælk
3 spsk. vanillesukker

Det hele blandes sammen og tilsættes evt. lidt flydende margaringe og så er det ellers bare på panden og så ned i maven 🙂

Mums, hurtigt servering og drengene spist af 🙂

 

 

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Permanent link til denne artikel: http://www.ihd.dk/overraskelser-til-bade-born-og-voksne/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>