«

»

apr 23

Print denne Indlæg

Holstebro vs. Bjerringbro

Tiden flyver afsted – ikke mindst når man har travlt. Den sidste tid er gået meget med at læse de tunge bøger og så naturligvis arbejde, hvor der er gang i både Unified Communications, Office opgradering og nyt CRM system.

Onsdag var jeg en tur i Vejle, hvor jeg besøgte Jansson. Om aftenen skulle jeg til et firma håndbold arrangement, hvor Sebastian tog med. Vi startede med noget god mad og lidt at drikke og så stod aftenens håndboldkamp mellem Team Tvis Holstebro og Bjerringbro.

 

IMG_9439haandbold

Pixeline var også med i Vest og fik smidt lidt karameller omkring i hallen.

IMG_9444haandbold

Et enkelt trut blev det dog til og jeg fik hurtigt taget et billede – jeg skal dog hilse og sige at der blev truttet noget mere og noget højere torsdag morgen inden jeg skulle på arbejde.

IMG_9442haandbold

Der var gang i salen og til tider var det lige larm nok for en lille dreng på 3.

IMG_9446haandbold

Så blev det halvleg og vi kunne igen gå med erhvervsklubben i baren, hvor den stod på cola i dagens anledning. Den blev nydt og så gik turen hjemad, så vi kunne komme i seng i ordentlig tid.

En god aften  og Sebastian hyggede sig virkelig og var glad for sin nye håndbold trøje, som han da også har sovet i siden.

Torsdag aften fik jeg løbet lidt med DGI igen og skal virkelig til at mere igang – håber på at en venlig sjæl vil sælge mig et nummer til broløbet over Øresund.

karta-broloppet-2010-2

Fredag fik jeg dog lidt fra hånden på kontoret og dermed også klar til at flyve til Tjekkiet på tirsdag, for at få Unified Communication ind under huden hos de tjekkiske medarbejdere. Jeg skal til CRM opstartsmøde med Bredana hele mandagen, hvor en kollega fra økonomi kører til Tjekkiet i “Playstation 7”, så jeg kan desværre ikke følges med ham derned – på vejen hjem håber jeg dog han vil sætte mig af i Billund ved min bil 🙂

Fredag blev også dagen, hvor Camilla tog sin første sygedag hjemme – hun er blevet sygemeldt i to uger pga. sin graviditet, så det håber vi naturligvis allesammen vil kunne få hende stresset lidt ned 😉 Så kan der også blive plads til lidt afslapning måske ? 🙂

Lørdag skal vi se damehåndbold i Holstebro. Team Tvis Holstebro skal møde Ringkøbing, hvor min kollega Henriette netop er flyttet til som målmand(dame) – hun får dog ikke lov at stå på mål i lørdagens kamp, med mindre der skulle komme en skade – det er vist noget med at hun netop har forladt TTH til fordel for Ringkøbing.

Team_Tvis_damer

Men vi skal nok få truttet og larmet og måske også en tur omkring Nørre Boulevard, hvor der vist både er tivoli, Postmand Per og Jon/Kato i morgen lørdag 🙂

Fortsat god weekend !

Permanent link til denne artikel: http://www.ihd.dk/holstebro-vs-bjerringbro/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>