«

»

feb 25

Print denne Indlæg

Byggeplads og fødselsdag

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Det blev fastelavnsmandag og efter at have besøgt Høyer på sygehuset for at se deres Helpdesk system Nilex, ilede jeg hjem for at hente drengene. I dag skulle vi ud at rasle og synge. Vi kom hjem og drengene hoppede straks i deres udklædning – denne gang var begge morgenmads brødrene på plads igen. Vi gik ned ad vores egen lille vej og fik stemt i kor “Boller op, boller ned, hvis vi ingen boller får…” og drengene fik noget af en høst med hjem. Boller, chokolade, bolscher og karameller – og så næsten 30 kroner hver. Det var en stor bedrift og der blev spist løs af rovet næsten før vi var kommet hjem og havde fået de store morgenmads kasser af. Vi fik spist aftensmad og så Chugginton og så var det sengetid.

Tirsdag morgen da jeg vågnede havde jeg så frygtelig ondt i kroppen, på samme måde som efter mit løbe-fald i onsdags. Jeg tog en fridag og bestemte mig for at slappe lidt af derhjemme. Hentede drengene tidligt og tog på byggeplads på vejen hjem for at se på den store kran og gravemaskine. Det var et hit !

img_1387_kran

Det var rent faktisk så stort et hit, at Oliver mente vi skulle hente et tæppe og noget frokost og sætte os ved byggepladsen og hygge os – og ikke mindst trodse kulde og støvregn 😉

Uheldig som jeg er væltede jeg mandag på min cykel på vej hjem fra løb og slog hul på hele to par bukser. Det er åbenbart stadig glat derude 🙁 Denne gang dækker forsikringen heldigvis, da der er tale om et trafikuheld.
Vores statsminister forvissede os endnu engang om at boligejerne kan sove trygt. Det bliver at se hvad der sker, hvis Anders Fogh Rasmussen bliver den nye generalsekretær i NATO og derfor sov vi så trygt natten til onsdag. Her kan du nu udregne din skat ift. forårspakke 2.0.

Onsdag morgen blev jeg vækket af fødselsdagssang – der er nu ikke noget som en lille fyr på 3, der synger: “I dag er det fars fødselsdag…”

Så kan det jo kun blive en god dag !

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Permanent link til denne artikel: http://www.ihd.dk/byggeplads-og-f%c3%b8dselsdag/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>