«

»

dec 20

Print denne Indlæg

Travle juledage og “ferien” er kun lige begyndt …

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Ved fem-tiden her til morgen fik jeg hentet en bilfuld fulderikker efter en julefrokost i Herning, så det blev lidt sent inden jeg kom i seng. Her i formiddag kom posten med et rekommanderes brev fra min tidligere tandlæge, som tilsyneladende viste sig at have uoverensstemmelser mellem udført arbejde og fakturering. Derfor fik jeg så en check tilsendt på differencen af mit sidste kedelige besøg inden jeg skiftede til en ny og i mine øjne, meget bedre tandlæge. Man kan jo næsten sammenligne det med de mekanikere (hvis de stadig eksisterer) som skifter en sikring og sender en regning på en ny køler.

Min kære ven Verner er gået på pension, holdte “afskedsmorgenkaffe” i går og har sin sidste dag i HK på mandag. Man hører tit om at ansatte der går på pension får en afskedsgave, men det er nok de færreste der ønsker sig en Nintendo Wii i pensionsalderen 😉

christmas_head_wii

 

 

 

 

Så vi må nok i morgen en tur til Herning igen for at købe en Nintendo Wii til Verner og som den store golfspiller han nu engang er, så må vi jo naturligvis have Tiger Woods 2009 spillet med også – og så ellers tilbage til Struer for at rigge systemet til.

mikkel-og-guldkortet-logo

Der har været et par opkald på vores nye IT vagttelefon, så tiden i føles så lang og det går stille og roligt fremad med at teste på Windows Sharepoint Services mens drengene ser Klokkeblomst , Mikkel og guldkortet og andre juleting på tv. På trods at regn og blæst vil de stadig hellere udenfor og lege, så der er ingen tvivl om at de ser frem til at Nissefar kommer til byen i morgen med det store tog.

 

Det varer nok heller ikke længe, før vi må på jagt efter årets juletræ – det er jo også med at finde en flot nordmandsgran inden alle de gode træer er væk, men om vi når til Den gamle by eller i Klosterheden eller Hjerl Hede for at finde et træ er endnu uvist. Det kan jo også være at det går som sidste år at vi bare køber et træ inde i byen.

Camillas bil er netop røget på Den blå avis , som jo for nylig er blevet gratis – så må vi se om der bliver nok til at købe en mindre og mere økonomisk bil 🙂

camillas-opel-astra

Da min side sprinteren.dk også er røget sig en tur under den store interne IT krise er der heller ikke meget styr over løberiet, men måske jeg dog stadig kan nå at løbe juleløb i Lemvig 2. juledag kl. 10.30 – på trods af at vi egentlig skulle være til julefrokost i Viborg kl. 12.00 samme dag ?!?

Meeen jeg satser da virkelig at vi får taget os sammen til at bruge en dag i Kalundborg næste år, hvor der er et julemandsløb og alle med startnumre for udleveret et julemandskostume som man skal løbe i – det må da blive total griner for drengene, så det håber jeg på.

julemandlab-i-kalundborg

Så har man også lige fået bestilt tid hos frisøren til både Sebastian, Oliver og undertegnede – så skal vi nok blive smarte i julen 🙂

Jul i Kalundborg

Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on LinkedIn0Email this to someone

Permanent link til denne artikel: http://www.ihd.dk/118/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>